Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mørkelægning fører til mere spin

Tidligere embedsmand: Offentlighedsloven betyder, at jo mere man mørklægger ministerbetjeningen, jo mere kan den siddende minister og hans spindoktorer kræve, at faglige embedsmænd fokuserer på ministerens partipolitiske interesser frem for fakta og faglighed. Og det er der allerede eksempler på.

Morten Bødskov ankommer sammen med sine embedsmænd til møde i retsudvalget.tv Peter Skaarup DF Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For godt ti år siden arbejdede jeg i Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og udviklede argumenter for det, der nu debatteres som § 24 i det aktuelle forslag om en ny offentlighedslov. Det særlige ved forslaget er, at man fremover automatisk hemmeligstempler dokumenter, hvis blot de engang kan blive forelagt ministeren, selv om dokumenterne ikke udarbejdes af ministerens nærmeste embedsmænd i ministeriets departement, men hvor de udarbejdes af embedsmænd i ministeriernes styrelser. Udover at forslaget mørklægger enorme mængder information, risikerer forslaget i disse spintider at medføre, at centraladministrationen i højere grad spændes for en aggressiv og partipolitisk vogn.

De fleste vil – naturligt nok – mene at det er ét fedt, om en minister får materiale fra medarbejdere i Slotsholmsgade eller fra embedsmænd i en styrelse. Men der er væsentlige forskelle på det arbejde, der udføres i ministeriernes departementer og i det store antal styrelser, der udgør langt den største del af centraladministrationen.

Styrelserne fører f.eks. tilsyn med landbrugets brug af sprøjtegifte, konkurrencen i telebranchen og bankers soliditet. Styrelserne træffer hver dag stakkevis af vigtige afgørelser, f.eks. om fru Jensen skal betale skat i Danmark, eller om en restaurant er så beskidt, at den skal lukke. Det kræver stærk faglighed, integritet og troværdighed.

For at sikre styrelsernes integritet og faglighed er de ofte organiseret, så de er mere eller mindre uafhængige af den pågældende minister. Som bekendt må Skatteministeriet ikke blande sig i SKATs afgørelser. Andre eksempler er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som er delvis ledet af et uafhængigt Konkurrenceråd, som er den egentlige myndighed på området. I Erhvervsstyrelsen er man en del af Erhvervs- og Vækstministeriet, men når styrelsen arbejder med teleområdet, arbejder man ikke for ministeren, men er pludselig blevet til »Den Uafhængige Tilsynsmyndighed«.

Der er masser af lignende eksempler som f.eks. Finanstilsynet, Sikkerhedsstyrelsen og Danida, hvor uafhængige råd er en del af organisationerne.

Styrelserne har altså ofte en struktur og en bemanding – her er der både ingeniører, forstkandidater, arkitekter og læger - der giver stærk og specialiseret faglighed, så de kan løse de komplicerede opgaver. Det gælder vel at mærke også styrelser, der er en del af et ministeriums »koncern«, og som laver massevis af ministerbetjening.

Men som bl.a. Akademikernes formand, Erik Jylling, har peget på, risikerer man, at det ikke bliver faglighed og neutral information, der bliver det afgørende, hvis man mørklægger alt, hvad kan blive forelagt ministeren. Det mest illustrative eksempel på den spændetrøje af spin og manipulation, som desværre er en del af hverdagen i centraladministrationen, er den »kogebog«, som daværende miljøminister Troels Lund Poulsen i 2008 sendte ud til alle Miljøministeriets styrelser. Her blev det skåret ud i pap for agronomer og biologer, at alle udkast til ministeren skulle være »offensive«, at en dårlig sag skulle pakkes med to gode sager, og at der altid skulle tænkes i forskelle mellem VK-regeringen og oppositionen. Kogebogen er efter min vurdering blot toppen af isbjerget, hvor »skarp formidling« af partipolitiske forskelle er det, der giver prestige og forfremmelser. Og jo mere man mørklægger ministerbetjeningen, jo mere kan den siddende minister og hans spindoktorer kræve, at miljø- eller sundhedsfaglige embedsmænd fokuserer på ministerens partipolitiske interesser frem for fakta og faglighed.

Én ting er, at ministeren har brug for at sparre fortroligt med sine nærmeste medarbejdere i departementerne. Her er det rimeligt, at de mere taktiske og politiske aspekter indgår stærkt i arbejdet. Men når det er sagt, er det også afgørende, at der værnes om styrelserne som de fagligt stærke institutioner, de bør være

Justitsminister Morten Bødskov blev berømt for sine 28 ikke-svar under et interview i DRs Deadline. Det viste klart, at der ikke er en rygende pistol, som godtgør, at den nuværende lov skader styrelsernes mulighed for at udføre ministerbetjening. Det svarer helt til min egen erfaring. I Økonomi- og Erhvervsministeriet og blandt embedsmænd i Offentlighedskommissionen talte vi meget om risikoen for, at ministerbetjening fra styrelser kunne komme ud i pressen og give problemer for ministeren. Men jeg kan ikke huske et eneste eksempel på, at det faktisk skete. Når først musikken spillede, gav man ministeren den rådgivning, som var nødvendig. Og kom der en begæring om aktindsigt i en følsom sag, henviste vi blot til en undtagelsesbestemmelse, der allerede findes i offentlighedsloven, og som hjemler fortrolighed, hvor særlige hensyn til f.eks. den politiske beslutningsproces kræver det. Det gav aldrig problemer.

Så når det kommer til ministerbetjening, giver vores nuværende offentlighedslov rimelige muligheder for at undtage visse dokumenter fra aktindsigt, hvis der er gode grunde til det. Blev jeg spurgt i dag, ville jeg anbefale, at forslaget ændres på dette punkt.