Mødrehjælpen drager en tvivlsom konklusion baseret på flere ansøgninger om gratis julehjælp

Vækst løfter mennesker ud af fattigdom. Det gælder også børn fra lavindkomstfamilier. Men den succeshistorie går tabt, når vi i debatten gør børnefattigdom til et spørgsmål om familiens relative indkomstniveau, skriver Mia Amalie Holstein. 

»Konsekvensen af dette relative fattigdomsbegreb er, at hvis vi alle, også de fattigste, bliver ti procent rigere, så vil der ifølge definitionen stadigvæk være lige så mange fattige børn. Og omvendt, hvis alle får halveret deres indkomst, er der også det samme antal fattige. For ifølge dette begreb er fattigdom en relativ størrelse. Ikke et spørgsmål om mangel på penge, mad eller husly,« skriver Mia Amalie Holstein. Søren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Julen nærmer sig, og igen i år er medierne fyldt med historier om, at flere og flere børn lever i fattigdom. Blandt andet fremlagde Kraka tal i Politiken forleden, der viste, at antallet af danske børn, der vokser op i fattigdom, er steget fra 43.000 børn i 2015 til 47.000 børn i 2022.