Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Modernisér islam i Danmark

Vi bør fra dansk side se på, hvordan vi kan modvirke den trussel mod de danske værdier, som islam desværre er blevet i Danmark. Vi bør se på, hvordan vi bedst muligt værner om de kristne værdier. Vi bør se på, hvordan kan vi spole nogle af alle de forbud tilbage, som islam har sneget ind i vores samfund.

Grimhøj-moskeen i Aarhus er ikke ene om at udbrede islamisk fanatisme i Danmark. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et gammelt ordsprog siger: »Skik følge eller land fly«. Det betyder kort sagt, at man bør tilpasse sig det samfund, man opholder sig i eller forlade det. Det har også været tilfældet for de bølger af udlændinge, der har bosat sig i Danmark gennem de seneste mange århundreder. Efterkommere af bl.a. tyskere og jøder, polske og svenske landbrugs- og gæste­arbejdere udgør i dag en integreret del af det danske folk og samfund.

En lignende integration har desværre ikke været tilfældet for en anselig del af de mange muslimer, der har bosat sig i Danmark over de seneste årtier. Med Koranen som urokkeligt kompas har man her etableret sig i parallelsamfund, hvor man lever afskærmet fra det danske samfund, arbejdsmarked, sprog og værdier.

Årsagen til parallelsamfundene er ligetil: Mens det danske samfund er bygget på kristne værdier som demokrati, frihed og lighed mellem kønnene, prædiker dele af islam teokrati, forbud og kvindeundertrykkelse. Således ser vi omfattende formelle og uformelle krav fra muslimer om indførelse af sharia-baserede tilstande i Danmark: Forbud mod svinekød i børnehaver, forbud mod, at piger og drenge må svømme sammen, forbud mod at gifte sig med en ikke-muslim samt brug af sharia-domstole i stedet for de danske domstole. Krav, som alle strider grundlæggende imod vores åbne, kristne værdier.

Selv har jeg i en årrække arbejdet og rejst i bl.a. Afghanistan, Tyrkiet, Iran og Mellemøsten. Når man som dansker eller vesterlænding bor i eller besøger disse lande, tilpasser man sig selvfølgelig de lokale regler og love – også selv om man måske ikke er enig i alt. Det ville være utænkeligt, hvis lokal­boende danskere i muslimske lande pludselig stillede krav om f.eks. svinekød i børnehaver i Tyrkiet eller alkohol på restauranter i Iran. Kort sagt: Når vi danskere bor eller opholder os i et andet land, respekterer vi den lokale kutyme og lov­givning. Det ville være klædeligt, hvis alle muslimer i Danmark gjorde det samme.

Derfor mener jeg, at muslimer, der bosætter sig i Danmark, bør »konvertere« til den danske kultur ved systematisk at lægge de dele af islam bag sig, som ikke er forenelige med de grundlæggende principper i vores danske værdier. Med det siger jeg ikke, at alle muslimer i Danmark bør konvertere til kristendommen, da tro er åndeligt og personligt. Men muslimer, der har bosat sig i Danmark, bør træffe et bevidst valg, hvor man afskriver de dele af islam og Koranen, der ikke er forenelige med livet i Danmark – også selv om de danske værdier i et vidt omfang bygger på den kristne tro.

MIN DRØM ER, at de danske imamer går sammen om en reformation og liberalisering af islam i Danmark. En sådan reformation vil nemlig kun blive fuldt ud accepteret, hvis den kommer indefra; det er ikke noget, vi bare kan lovgive os ud af fra den ene dag til den anden. Et første skridt på vejen kunne være, at imamerne laver en ny, moderat definition på, hvad man kan prædike i moskeer, og at prædiken primært skal foregå på dansk. Hertil en afstandstagen til de dele af sharia, der ikke er forenelige med den danske grundlov. Det er ikke en utopisk tanke. I Østrig har muslimske organisationer for nylig bidraget til, at der er øget kontrol med, hvad der prædikes i moskeerne, således, at man har mere åbenhed omkring moskeerne og bedre kan komme ekstremismen til livs.

Derudover drømmer jeg om en bredere accept af den danske kultur fra det muslimske samfund – f.eks. gennem fælles opfordring til at droppe hele forbudskulturen. De muslimske foreninger bør gå ud i samlet flok og sige, at så længe man bor i Danmark, bør man følge de danske værdier. Sig åbent, at det er helt acceptabelt, hvis pigerne dropper sløret, og at en muslim godt må gifte sig med en ikke-muslim. Sig åbent, at i Danmark er omskæring af små børn, der selvsagt ikke kan give deres samtykke, moralsk forkert, medmindre indgrebet fore­tages af en læge på et medicinsk grundlag. Sig åbent, at vi skal opfordre til at droppe arabisk som hverdagssprog, så børnene lærer ordentlig dansk.

MEN DESVÆRRE VED jeg godt, at det nok ikke kommer til at ske lige med det samme. Der er ofte en rungende tavshed fra de muslimske organisationer og imamer, når det kommer til at modernisere og liberalisere islam i Danmark. Senest har vi i Danmark sågar set gentagne eksempler på imamer, som prædiker hvordan børn, der ikke beder fem gange dagligt, skal straffes fysisk med slag. Den slags fanatisme finder ikke kun sted i den rabiate Grimhøj-moske; selv den ellers så »moderate« Fredens Moske i Aarhus har for nylig op­fordret til brug af islamiske sharia-råd frem for danske domstole.

Derfor bør vi fra dansk side se på, hvordan vi kan modvirke den trussel mod de danske værdier, som islam desværre er blevet i Danmark. Vi bør se på, hvordan vi bedst muligt værner om den danske kristendom og de kristne værdier i vores samfund. Vi bør se på, hvordan kan vi spole nogle af alle de forbud tilbage, som islam har sneget ind i vores samfund. Det bliver ikke en kamp, som bliver nem at vinde, og det bliver desværre en kamp, som kommer til at tage mange år. Men det er en nødvendig kamp, hvis vi vil værne om Danmark, og hvis vi fortsat ønsker at leve i et land, hvor alle borgere – u­agtet religion – lever efter de samme værdier og love.