Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Moderat budgetforslag med stort potentiale

Anne E. Jensen: Det var et længe ventet udspil EU-Kommissionen kom med i denne uge, da det præsenterede sit oplæg til EUs budget for 2014-2020.

Anne E. Jensen, MEP, (V). Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Op til præsentationen af forslaget, har det fra politikere i mange medlemslande lydt, at når medlemsstaterne skal spare, skal EU gøre det samme. I søndagsberlingerens leder blev et lignende budskab fremført. »Det kan ikke nytte noget, at Kommissionen ikke viser samme vilje som medlemslandene, når det drejer sig om besparelser«, og »det må ikke betyde at EUs administrative systemer blot skal vokse.«

Det er ikke nogen overraskende reaktion, men påstanden om sparsommeligheden i EUs medlemsstater og frådseriet i EU har ikke meget hold i virkeligheden.

For det første udgør EUs budget kun omkring en procent af det samlede BNP, mens medlemsstaternes budget i gennemsnit udgør 44 procent af BNP. De nationale budgetter steg i perioden 2000 - 2010 i gennemsnit med 62 procent, mens EUs budget steg med 37 procent i samme periode. Desuden stiger stiger 23 ud af 27 nationale budgetter i 2011. Der kan med rimelighed argumenteres for, at havde medlemsstaterne udvist samme økonomiske disciplin som EU, ville vi slet ikke være havnet i de problemer, som vi står overfor i dag.

I det forslag der ligger på bordet nu, er der desuden flere forslag til besparelser på EUs administrative udgifter. Der foreslås en beskæring på fem procent af det samlede personale i EU. Arbejdsugen skal forhøjes fra 37 til 40 timer om ugen, og pensionsalderen forhøjes fra 63 til 65 år.

Som liberal er jeg meget positiv overfor store dele af forslaget. Der er blevet lyttet til medlemsstaternes ønske om at holde udgifterne i ro (konstant på 1,05 procent af EUs samlede BNP frem til 2020). Der kommer langt flere penge til forskning og infrastruktur, mens der skæres betydeligt i udgifterne på landbrugsbudgettet.

Endelig lægges der op til et mere fair system for, hvem der skal bidrage, hvor meget til EU, blandt andet ved at lavet et nyt EU momssystem. Momsen vil ikke betyde, at EU bliver skatteopkræver. Den kompetence eksisterer ganske enkelt ikke på EU niveau.

Det vil heller ikke betyde, at EUs budget vokser, for et større budget kan ene og alene bestemmes af alle 27 medlemslande med enstemmighed. Til gengæld kan en EU-moms bidrage til, at medlemslandene fokuserer mindre på, hvad de betaler, og hvad de får tilbage, og mere på, hvad der er nødvendigt for at skabe et konkurrencedygtigt EU. Det er der i høj grad brug for, hvis EUs potentiale som vækstregion skal forløses.