Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Moderat borgerlighed – eller ny regering

»Fremtidens borgerlighed må være humanistisk og rummelig kontra ekskluderende - fordomsfri og kompromissøgende versus ideologisk fastlåst, for – som Schlüter også sagde – ideologi er noget bras.«

For en borgerlig som jeg – konservativ, men »ikke så meget, så det gør noget«, for nu at citere Poul Schlüter i et interview, jeg som ung journalist havde med ham i Weekendavisen i 1984 – har det været en lise at læse de fleste interviews og debatindlæg i denne avis’ glimrende serie om »borgerligheden«.

Stort set fraværende har været den ellers så højt profilerede national-liberalisme, hvor næsten alt handler om udlændingepolitik og/eller skattelettelser. Pist væk har også været uforsonlighed og fordømmelse af alt og alle til venstre for Djengis Khan.

Til gengæld har mange efterlyst, at de såkaldt borgerlige partier udviser et større internationalt udsyn, klima- og miljøbevidsthed, social indignation, kulturpolitisk vovemod og tolerance over for anderledes tænkende – i modsætning til urskovsliberalisme og defensiv nationalisme.

Efterlysningen afslører en stort set ledig »grøn« oase i dansk politik, hvortil flere partier med meget, meget forskellige udgangspunkter kan bevæge sig: Alternativet med alt, hvad det rummer af usikkerhed. De Radikale, hvis borgerlige dyder på vejen må slås med en lidt forblindende tro på det gode i alle mennesker. Og ja, de Konservative, hvis partiets ledelse foretrækker en fremtid som socialkonservative, kulturkonservative, statskonservative – eller hvad vi nu skal kalde os, der også er blevet kaldt Frederiksberg- og Århus-konservative – i modsætning til nationalt-liberale.

En rummelig borgerlighed

Hvis de Konservative indtager den grønne oase, er der fortsat håb om borgerligt flertal – også efter næste valg. Overlades oasen til de Radikale, kræver det et »frihedsbrev« fra Morten Østergaard, som da hans forgængere skiftede hest fra Anker Jørgensen til Poul Schlüter, medens Alternativet nok aldrig bliver fødselshjælper til en borgerlig regering.

Borgerlig regeringsmagt står og falder altså med, at vi moderat borgerlige fortsat kan spejle os i et borgerligt parti. Alternativet er socialdemokratisk regeringsmagt – traditionelt afhængig af partier til venstre, men i fremtiden måske i følgeskab med et socialt-nationalt Dansk Folkeparti uden lyst til reformer på arbejdsmarkedet og af den offentlige sektor.

Fremtidens borgerlighed må være humanistisk og rummelig kontra ekskluderende - fordomsfri og kompromissøgende versus ideologisk fastlåst, for – som Schlüter også sagde – ideologi er noget bras.

Dengang var mit parti det største borgerlige parti – i enkelte meningsmålinger Danmarks største parti. »Borgerligheden«, inklusiv de Radikale, havde flertal. Og måske allervigtigst: For de unge var det ikke – som i 1960erne og 1970erne – utænkeligt at blive borgerlig. Tværtimod, som tilfældet har været for mange af bidragsyderne til avisens serie, blev de det med forventning om et positivt sindelag med respekt for andres meninger og lyst til resultater til fordel for de fleste, men ikke på bekostning af andre.