Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mit budskab var ulighedskritik

Søren A. C. Stenbøg, Stud.jur. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Min kronik »En Tingbjerghistorie« blev trykt i Berlingske 17/11.

Kronikken, der var baseret på mine oplevelser ved en socialrådgivningstjeneste, handler om personer fra det absolut laveste samfundslag, der lever under manglende retsbeskyttelse efter at være blevet svigtet af myndighederne. Tre enkelt-personer og historier bruges som eksempler. Det bliver gjort klart, at personerne IKKE nødvendigvis er repræsentative for bydelen, men heller ikke er unikke, og fremfor alt er de en del af det danske samfund. Hertil spiller kronikken på den store ulighed i København.

Der nævnes i kronikken IKKE ét eneste ord om bander eller organisereret kriminalitet, men til gengæld spilles på svigtet, der sker, når myndighederne ikke tager sig af ofre af forskellige former for kriminalitet.

Vigtigst af alt gives der i kronikken et ønske om at diskutere ulighed og socialt udsatte, uden at ende i en uværdig følelsesmæssig debat om etnicitet.

Jeg anfægter ikke de mange forskellige kilders holdninger i forbindelse med mediedækningen i den forgangne uge. Ej heller, at Berlingske har sin egen holdning. Og selvom jeg ikke føler, at min kronik er blevet misbrugt, så har jeg dog en smule svært ved at se kronikkens budskab i artiklerne om mafia og parallelsamfund.

Til debatten valgte Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, så at fremhæve min kroniks eksempler på overgreb mod socialt udsatte via sin blog på den lettere rabiate hjemmeside, Den Korte Avis. Hvor hun meget belejligt for sit argument vælger at undlade min kritik af den uværdige følelsesmæssige debat om etnicitet, og i stedet skriver et ekstremt etnisk-fokuseret indlæg.

Jeg havde ellers for at gøre læsningen af min kronik lettere for folk som Pia Kjærsgaard, draget en parallel til et røveri begået af Steen, Bjørn og de andre drenge i Bjarne Reuters Zappa. Det famøse røveri mod »slikmutter« kunne vel ikke forklares med fokus på udlændingepolitikken. Som en speciel hilsen til Kjærsgaards parti havde jeg ligeledes i kronikken anbragt en kritik af de politikere, som har brugt årtier på at tale om forbud mod fredelige personers hovedbeklædning.

Pia Kjærsgaards fjendebilleder er ikke en del af løsningen, men til gengæld en stor del af problemet. Hendes meget selektive læsning af min kronik illustrerer det kompromisløse negative fokus på nydanskere. Et fokus som desinformerer en ellers mangfoldig underklasse, der i forvejen lider som konsekvens af den stigende ulighed i Danmark«

Budskabet i kronikken er, at alle har krav på retsbeskyttelse, uanset hvor de bor, hvor de kommer fra og hvor meget de tjener.

Det er ikke kun et Tingbjerg-problem, men et samfundsproblem. Det kunne også være grønlænderen, som ikke fik hjælp og døde på Amagerbro station 7. oktober 2014. Eller den enlige mor, der selv måtte opklare indbrud, chikane mm. (BT online 5. oktober 2014). Problemet blev tydeliggjort, da det i efteråret kom frem, at Københavns Politi ikke efterforsker indbrud for under 100.000 kr. Af sådan en praksis kan det altså udledes, at denne form for retsbeskyttelse kun er for den rige del af København!