Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Misvisende regnestykke om indvandrere

Manu Sareen: Mange af os fik kaffen galt i halsen, da vi forleden så forsiden af Berlingske. For der stod det sort på hvidt: Indvandringen koster 16 milliarder kroner - om året.

Manu Sareen Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Eller som Pia Kjærsgaard udtrykker det: Indvandrernes manglende deltagelse på arbejdsmarkedet koster, hvad det svarer til en lille efterlønsordning om året!

Regnestykket brugte regeringen efterfølgende som anledning til at tale om indførelse af lavere løn for indvandrere samt strengere krav for indvandreres adgang til førtidspension.

16 mia. kr., tænker man Hvad dækker dette ekstremt store beløb egentlig over?

Regnestykket er lavet af den liberale tænketank CEPOS. Ifølge CEPOS selv foretager man ikke disse øvelser for at finde argumenter mod indvandring eller for at kritisere indvandrere. Derfor må de føle sig misbrugt, når deres analyse og konklusioner udnyttes politisk. De kan næppe bifalde, at en bestemt befolkningsgruppe hænges ud, som det er sket.

Og her er problemet. Kigger man lidt nærmere på regnestykket, vil man se, at det negative bidrag på 16 mia. kr. i 2010 fordelte sig på 11,71 mia. i underskud hos efterkommere fra mindre udviklede lande, mens 3,97 mia. stammer fra indvandrere fra mindre udviklede landes kasseopgørelse. Det vil altså sige, at langt størstedelen af byrden på de 16 mia. kr. stammer fra efterkommerne.

Man skal ikke have beskæftiget sig særlig meget med integrationspolitik for at vide, at efterkommerne er en speciel gruppe, når man opgør dem statistisk. For faktum er, at størstedelen af denne gruppe er børn. Kun 10 pct. af efterkommere fra ikke-vestlige lande er ifølge Integrationsministeriets nyeste tal over 30 år. Det vil altså sige, at underskudsforretningen på knap 12 mia. kr. er baseret på børn i folkeskolen og unge i gang med en uddannelse. Hvis man lavede regnestykket for danskere i samme aldersgruppe, ville resultatet nok blive noget nær det samme.

Desuden kan man kun beklage, at man i opgørelser som disse vælger at ignorere indvandrernes opholdsgrundlag. Det bør være logik for enhver, at en traumatiseret asylansøger fra Afghanistan vil have et andet omsorgsbehov end en speciallæge fra Indien.

Der skal ikke herske tvivl om den negative effekt af opgørelser som disse, som på ingen måde afspejler den virkelighed, vi lever i. En opgørelse der bruges politisk til at øremærke en hel befolkningsgruppe som snyltere, uden den mindste snert af nuance.

Heldigvis ser det anderledes ud ude i virkeligheden. Og især efterkommerne klarer sig rigtig godt. F.eks. er der fra ikke-vestlige lande lige så mange unge mandlige efterkommere,der tager en videregående uddannelse, som deres danske kammerater gør.

Hvis man absolut skal sætte en pris på borgernes hoveder, bør det ske på et ordentligt og oplyst grundlag. Vi bliver nødt til at kræve en højere standard for undersøgelser som disse. Alt andet er stigmatiserende, useriøst og farligt for Danmarks fremtid.