For længe siden, da Rusland tog Donetsk i 2014, blev min mor tilbage. År efter år talte vi kun sammen i telefonen og berørte kort dagens nyheder. Hvad varslede de? Ville krigen eskalere eller stilne af? Gav de os en chance for at se hinanden igen?

Den sidste nyhed, vi talte om, var et 40 minutter langt møde mellem Trump og Zelenskyj i forbindelse med FNs Generalforsamling i New York 22. september. Bagefter sagde Trump: »Jeg vil have ham til at nå til enighed med Putin, og jeg vil have Putin til at nå til enighed med ham.«