Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Min generations mobilafhængighed er respektløs

For kort tid siden var jeg på cafe med to af mine tætteste veninder. Det var efter skole, og som sædvanlig var vi trætte, men vi var stadig indstillet på at lave et eller andet. Vi valgte at gå på en af byens cafeer, hvor vi kommer så ofte.

Vi satte os ned og ventede på vores bestillinger. Lige da vi satte os, tog begge mine veninder deres telefoner op og begyndte at snapchatte med deres andre venner. Vi sad der i en halv time, men vi talte ikke sammen.

Da vi var færdige, rejste vi os op og gik hjem. I den tid, vi havde siddet der, havde de siddet klynget til deres telefoner. Selvom de var i selskab med andre, ville de hellere tale med dem, der var online, end se os andre i øjnene. Og de nægtede at lægge deres telefoner, da jeg bad dem om at lægge dem fra sig.

Sy mobilen fast i armen

Selvom vi er i selskab med andre, ser vi knap nok hinanden i øjnene længere. Vi vil hellere følge med i, hvad der foregår på nettet end være til stede der, hvor vi er.

Man bruger tid og penge på at sidde på en cafe for at være »sammen« med folk uden rigtigt at være sammen med dem længere.

Det kan godt være, at dem i min omgangskreds kun går i 9. klasse, og at telefonen er en del af ungdommen, men det kan alligevel være stressende, at de fleste sidder med deres telefoner fremme, hvor end de er.

Til min konfirmation for et par måneder siden sad de fleste af mine venner med deres mobiler og var på de sociale medier. Selvom de blev bedt om at lægge telefonerne, ville de hellere være sammen med deres telefon og vennerne på Snapchat frem for at være med i selskabet.

Vi er så afhængige af telefonerne, at vi sidder med dem konstant. I timen, når lærerne forklarer en opgave, når vi sidder og ser en film, eller når vi er til fester og andre arrangementer. Vi er så afhængige, at telefonen næsten bør syes fast til vores arm. Så behøver vi da i det mindste ikke at bære rundt på den.

Vi finder internettet mere interessant end det menneske, der sidder foran os. På en måde er det respektløst. Det er en måde at fortælle andre mennesker, at man er ligeglade med dem, at man ikke gider at bruge tid på dem.

Det bliver spændende at se, hvordan det sociale liv bliver, når min generation vokser op. Om vores telefon stadig er vores bedste ven. Og hvordan vi kommer til at begå os i voksenlivet, når smartphonen altid er ved vores side.