Aktivister har ødelagt et markforsøg med genmodificeret Golden Rice i Filippinerne. Med hjælp fra velmenende, men vildledte organisationer som Greenpeace, ødelægger de potentielt muligheden for at forebygge 680.000 dødsfald hvert år. Det er moralsk uforsvarligt.

Golden Rice er genmodificeret (GM) til at indholde A-vitamin. Dette er vigtigt, fordi tre milliarder mennesker er afhængige af ris som deres basisfødevare, og omkring ti procent er i risiko for A-vitaminmangel. Verdenssundhedsorganisationen anslår at manglen på A-vitamin gør 250.000-500.000 børn blinde hvert år, og halvdelen af dem vil dø inden for et år. Alt i alt anslår de seneste undersøgelser fra The Lancet, at der hvert år er 668.000 børn under fem år, der dør af A-vitaminmangel. Og dog har aktivister fra Greenpeace til Naomi Klein forhånet forsøg på at bruge Golden Rice til at undgå en sådan mangel.

En favoritpåstand har været, at man skal spise syv kg ris om dagen for at få tilstrækkeligt A-vitamin fra Golden Rice. Dette passer simpelthen ikke. To nyere undersøgelser viser, at blot 50 g Golden Rice kan give 60 procent af dagligt A-vitamin – endnu bedre end spinat.

I stedet foreslår Greenpeace, at fattige bønder skal købe flere »vitaminrige grøntsager«. Dette kan rige vesterlændinge selvfølgelig sagtens sige. Deres strategi har tydeligvis ikke afhjulpet A-vitaminmanglen over de sidste 20 år. I stedet lyder det frygtelig tæt på at sige »lad dem spise vitaminberiget kage.« I almindelighed hævder aktivisterne, at de er bekymrede for sundhed og miljø. Og dog er de blevet ved med at ødelægge de forsøgsmarker, der er etableret til at undersøge netop den sikkerhed, de påstår at bekymre sig om.

Desuden er de højtråbende påstande om farlige ’frankenfoods’ simpelthen ikke understøttet af videnskaben, som igen og igen har fundet, at GM fødevarer både er sikre og ofte bedre for miljøet. Ifølge US National Academies: »Til dato er ingen sundhedsskadelige virkninger tilskrevet genteknologi blevet dokumenteret i den menneskelige befolkning.« American Association For The Advancement Of Science siger det endnu tydeligere: »Videnskaben er helt klar: afgrødeforbedring ved bioteknologiens moderne molekylære teknikker er sikker.« EU-Kommissionen konkluderede om 25 års forskning: »der er, til dags dato, ingen videnskabelige beviser, der forbinder GMOer med højere risiko for miljøet eller for fødevare- og fodersikkerhed end konventionelle planter og organismer.«

Hvad mere er, finder US National Academies også, at genmanipulerede (GE) afgrøder er mere miljøvenlige: »Generelt har GE afgrøder haft færre negative indvirkninger på miljøet end konventionelt producerede ikke-GE afgrøder.«

Men de tvivlsomme påstande om mulige farer er akkurat det, der har ført til forbruger-angst verden over og til ødelæggelsen af Golden Rice i Filippinerne. Aktivisterne indrømmede, at de var »opildnet af advarsler fra bekymrede videnskabsmænd og bondeledere om sundhedsfarerne ved Golden Rice eller genmodificeret ris og dens trussel mod biodiversiteten.« Og Greenpeace har åbent indrømmet, at de har fremmet disse bekymringer: »I Filippinerne støttede og fremhævede vi samfundets afvisning af Golden Rice i Mindanao-området. Vi vil fortsætte vores kampagne for at standse frigivelsen af GE ris i miljøet, og for at støtte offentlig modstand mod GE fødevarer.«

Uden spor af ironi kalder Greenpeace nu Golden Rice en »fiasko«, fordi den »har været under udvikling i næsten 20 år og stadig ikke har haft nogen indvirkning på udbredelsen af A-vitaminmangel.« Ja, okay, men netop på grund af den videnskabeligt uholdbare opposition, opstyltet af rige, velmenende vesterlændinge, der lever fjernt fra risikoen for egentlig A-vitaminmangel.

Ved hjælp af et evigt foranderligt, men ukorrekt udbud af beskyldninger mod Golden Rice, har modstanderne formået at forsinke anvendelsen af Golden Rice mere end 12 år. I løbet af dette tidsrum er omkring otte millioner børn døde af A-vitaminmangel.

Ødelæggelsen af markforsøgene og potentiel udskydning af Golden Rice kunne tilføje yderligere en million unødvendige dødsfald.

Det er nu nødvendigt at spørge: er anti-GM aktivister ikke i hvert fald delvis ansvarlige for ni millioner dødsfald?

Oversat fra engelsk af Lisbeth Agerskov Christensen.