Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmark har kastet sig ind i kampen for at bekæmpe coronavirussen og har i skrivende stund (torsdag morgen) valgt en blød mellemvej i forhold til den sociale distancering, som skal reducere smitten, så vores sygehusvæsen ikke bliver overbelastet. I en lang række lande har man på forskellige stadier af epidemien valgt langt mere vidtgående restriktioner som udgangsforbud og nedlukning af alt undtagen de mest nødvendige dagligvarebutikker og apoteker.