Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Reaktionerne på stabschef Martin Rossens afgang fra Statsministeriet kort før sommerferien afslører atter, hvilken dyb uvidenhed der eksisterer omkring politiske rådgivere, og hvor store og stærke følelser politiske rådgivere kan bringe frem. Jeg oplevede det selv ved et middagsselskab for nylig, hvor diskussionerne hurtigt tog til i styrke og store ord fløj henover bordet.