Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Michael Böss: Tilbage til det middelalderlige kvindesyn

»Danske arbejdsgivere – offentlige som private – fortjener moralsk set den lave placering.«

Byline Michael Böss Fold sammen
Læs mere

For et par uger siden udsendte World Economic Forum (WEF) sin årlige rapport om ligestilling. Undersøgelsen placerede Danmark som nummer 19. Flovt, mente nogle. Men da undersøgelsen var baseret på resultatlighed og ikke lige muligheder, var der ikke noget at hovere over, mente andre. For i Danmark har kvinder jo i princippet de samme muligheder for at vælge som mænd. Eller har de?

Fordi der enten tages udgangspunkt i resultater eller muligheder, er det endnu ikke lykkedes at opstille nogen eksakt metode til at måle graden af ligestilling i et samfund. I en rapport fra sidste år forsøgte OECD dog at kombinere de to målemetoder. Desuden forsøgte man at finde årsager til, at der er markante forskelle rundt omkring i verden. At kvinder i Nordvesteuropa ligger øverst i alle målinger, blev forklaret som et resultat af sociale og kulturelle forhold. Det var bl.a. et spørgsmål om menneskesyn.

Udviklingen begyndte i 1500-tallet, Reformationens århundrede, da det moderne ægteskab begyndte at tage form. Forskerne bag undersøgelsen henviser bl.a. til den amerikanske historiker Katherine Lynch, som har konstateret, at fænomenet »forsvundne kvinder« ikke har eksisteret i nævneværdig grad i Vesteuropa siden dengang. Hun tilskriver det en ny familiestruktur og nye muligheder for betalt arbejde på markedet samt en kristen familieetik, som man f.eks. møder den hos Luther: En hustru gik fra at være sin mands ejendom til at blive hans medmenneske. I modsætning til Vesteuropa er »forsvundne kvinder« stadig et alvorligt problem i lande som Kina og Indien.

Også to hollandske forskere anser kvinders ligeværd for at være en konsekvens af udviklingen af det europæiske ægteskab. Den nye ægteskabsform, der udviklede sig – om end langsomt – betød et skift fra en tid, hvor ægteskabet blev arrangeret af de unges forældre, til ægteskaber bygget på de unges eget valg. Ideen om ligestilling går altså tilbage til det tidspunkt i historien, hvor man i det vestlige Europa begyndte at anerkende kvinders ret til at foretage selvstændige valg af partner og dermed til en forståelse af individets frihed.

Dette kvindesyn er indskrevet i ligestillingsloven. Det indebærer bl.a., at det er forbudt at diskriminere kvinder på arbejdsmarkedet. Forbuddet gælder også yngre kvinder i den fødedygtige alder. Alligevel sker det jævnligt, at de bliver fravalgt, fordi der er »risiko« for, at de ønsker at få et barn – eller endnu et barn – hvilket er dyrt for arbejdsgiverne. At der foregår den slags lovlig, men skjult diskrimination er enkelt at forklare: Det er umuligt for kvinden at bevise diskriminationen. Denne praksis får mig til at konkludere, at selv om kriterierne bag WEF’s måling var dybt kritisable, så fortjener danske arbejdsgivere – offentlige som private – moralsk set den lave placering. For tankegangen er middelalderlig: Den gør igen kvinden til noget, der kan prissættes samtidig med, at den fratager hende valgmuligheden.

  • Michael Böss er historiker og samfundsforsker på Aarhus Universitet.