Mia Amalie Holstein: Har demokratiet ret til at forsvare sig selv med antidemokratiske midler?
En ny demokratidebat er dukket op i Danmark. Anstødsstenen er en invitation til samtale om »demokratisk sindelag«, som Folketingets Indfødsretsudvalg har sendt til tre ansøgere om dansk statsborgerskab. Men hvordan skal vi egentlig forholde os til vores demokrati, når det kæmper for sin egen overlevelse med ikkedemokratiske midler?




