Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mette Frederiksens falske forestilling om de rige svin

Alle ønsker at hjælpe langtidsledige, syge, misbrugerne og samfundets svageste. Ingen ønsker social uro. Forudsætningen for udbygning af vores fælles goder er, at nogen arbejder og investerer. Og hvis vi skal have fortsat succes, skal det ske på mindst samme niveau, som USA, Schweiz, Sverige og Singapore.

Mette Frederiksen mener, at »nogen stikker af fra resten«, men det er helt forkert at straffe folk, der investerer. Det kommer alle tilgode, mener Anders Krab-Johansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Jeg er bange for, at en falsk forestilling om nogle rige danskere har indtaget den offentlige scene. Forestillingen går på, at direktører og investorer i dansk erhvervsliv er drevet af et enøjet fokus på egen vinding, og at deres egoisme slår igennem i stigende ulighed og social uro. Ærlig talt – det er helt på Månen.

Senest har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, skruet op for sit partis profil ved at lancere et synspunkt om, at »nogen stikker af fra resten«. Herfra slutter hun fejlagtigt, at folk, der investerer i aktier, automatisk bidrager til social ulighed. På trods af Danmarks position som et af verdens mest lige samfund, er det ikke kun venstrefløjen, som lever i den vildfarelse. Henrik Poulsen, topchef i energikoncernen Ørsted, mener, »at den stigende økonomiske ulighed blandt andet skyldes et uetisk erhvervsliv, der ikke opfører sig ordentligt«. Udtalelsen faldt i et interview med Berlingske.

Argumentet holder, hvis Mette Frederiksen og Henrik Poulsen taler om New York, New Delhi eller Beijing. Den verdensorden, vi kender, vakler faretruende. Vi mangler redskaber til at håndtere social uro, klimaudfordringer og masseimmigration.

»Vi skal stoppe den forkvaklede misundelse, og den falske historie om stigende ulighed i Danmark. «


Det er et forvrænget virkelighedsbillede, at nogle rige svin i Danmark er ved at rive vores samfund over. Der er opsigtsvækkende enkeltsager, som Danske Banks hvidvasksag og de usædvanlige bonusser efter børsnoteringen af Nets. Der er også foruroligende tegn på opløsning i offentlige institutioner, som især sammenbruddet i skattevæsenet er udtryk for.

Men den sande historie om Danmark er, at vi har succes med at fungere i en global markedsøkonomi. Når det er lykkedes, er det ikke pga. topskat, aktieskat, formueskat, registreringsafgiften på biler og andre skatter, som straffer økonomisk aktivitet. Det er på trods af disse skatter, som bidrager meget lidt til statskassen.

Når den danske model er leveringsdygtig, er det fordi, vi har gjort markedskræfterne til trækdyr for en snusfornuftig samfundsmodel med frihed og social rimelighed. Lad os gentage den økonomiske formel: Med to procent økonomisk vækst om året, bliver Danmark syv gange rigere på 100 år. Af det beløb samles 46 procent ind i skatter, ifølge OECD, hvilket er over en billion kroner. Hvis vi holder os på tæerne, er der nok til høj og lav, og de fleste midt imellem.

Alle ønsker fri adgang til uddannelse og sundhed. Alle ønsker en veldrevet offentlig administration med velfungerende politi og retsvæsen. Alle ønsker et sundt miljø og klima. Alle ønsker at hjælpe langtidsledige, syge, misbrugerne og samfundets svageste. Ingen ønsker social uro. Forudsætningen for udbygning af vores fælles goder er, at nogen arbejder og investerer. Og hvis vi skal have fortsat succes, skal det ske på mindst samme niveau, som USA, Schweiz, Sverige og Singapore.

Vi skal stoppe den forkvaklede misundelse og den falske historie om stigende ulighed i Danmark. Lad os belønne dem, der arbejder hårdt. Lad os støtte dem, som tør investere i vores virksomheder. De tjener forhåbentlig på det selv, mens de gør livet bedre for alle.