Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mette Frederiksens betonvelfærd

Læs mere
Fold sammen

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, gav i Berlingske et interview om bl.a. sine økonomisk- politiske overvejelser. Det var ikke opløftende.

Først og fremmest lagde Mette Frederiksen op til en velfærdsalliance, hvor S og DF skal sørge for, at det offentlige forbrug tilføres 25 mia. kr. for at »sikre« velfærden. Det er en politik, der er udtryk for en beton-ideologi, hvor »flere offentlige udgifter automatisk er lig med bedre velfærd«. Det er en tankegang, den tidligere finansminister Bjarne Corydon med rette advarede imod. Udfordringen er jo ikke, at den offentlige sektor mangler penge. Vi har en stor offentlig sektor, den næststørste i OECD. Udfordringen er, at effektiviteten i det offentlige er for lav. Gennem udlicitering, brugerbetaling, bedre lønpolitik mv. kan man få mere service for de samme penge.

Anvendes de 25 mia. kr. i stedet på et nyt jobfradrag, kan en LO-familie få øget sit rådighedsbeløb med ca. 20.000 kr., ligesom beskæftigelsen øges med 20.000 personer, fordi det bliver mere attraktivt at arbejde ekstra. De kommende år står vi over for mangel på arbejdskraft. Set i det perspektiv, er det oplagt at anvende de 25 mia. kr. på skattelettelser, der øger arbejdsudbuddet.

Større råderum

Generelt bør man være kritisk over for Mette Frederiksens velfærdsbegreb. Det er så sandelig bedre velfærd, når familierne får flere penge at disponere over via skattelettelser. Det giver bedre råderum til at rejse, spise på restaurant, tage til Legoland mv. Ville 25 mia. kr. i ekstra udgifter til den offentlige sektor give ligeså meget velfærd? Næppe. Hvordan kan det være, at Mette Frederiksen ikke kan unde LO-familien, at den beholder 20.000 kr. af sine egne hårdt tjente penge?

I interviewet lægger Mette Frederiksen også afstand til nye reformer, der øger arbejdsudbuddet. Ifølge hende er det kun noget, man skal gennemføre i en lavkonjunktur. En mærkelig logik. Der er endnu mere grund til at gennemføre arbejdsudbudsreformer, når der er tydelig fremgang i økonomien (som nu). Ellers risikerer opsvinget at sande til som følge af arbejdskraftmangel.

Mette Frederiksen mener også, at topskattelettelser vil »splitte Danmark«. Her spiller S-formanden helt unødvendigt misundelses-kortet. Danmark har i dag den 3. laveste ulighed i OECD, og hvis topskatten fjernes, vil Danmark fortsat have lavere ulighed end i Sverige. De ti pct. rigeste danskere (svarer nogenlunde til antallet af topskatteydere) betaler 31,4 pct. af alle skatter (235 mia. kr. eller 400.000 offentligt ansatte). Hvis topskatten fjernes, betaler top ti pct. fortsat 30,3 pct. af alle skatter eller det, der svarer til 223 mia. kr. Det illustrerer, at selv ved en fjernelse af topskatten, vil de rigeste ti pct. fortsat klart bære de største skattebyrder. Fjernelsen af topskatten rykker ikke meget på regnestykket.