Mette Frederiksen må forstå, at der findes begrænsninger for politik

I kronikken »Kapitalismen er blevet syg« fra 2017, varslede Mette Frederiksen et opgør med nødvendighedens politik. Hun mente, at der var sket en svækkelse af den sociale kontrakt mellem kapitalisme og retfærdighed. Derfor skulle politik fylde væsentligt mere, for Danmarks fremgang er »ene og alene et resultat af politiske valg«. Men hvordan er det gået, når man giver politikken forrang? Det ser Mia Amalie Holstein nærmere på nedenfor.

»Et andet eksempel på konflikten mellem sandhed og politik er Mette Frederiksens opgør med nødvendighedens politik og den finansministerielle logik, der ’typisk går konkurrencestatens ærinde’,« skriver Mia Amalie Holstein. Mads Claus Rasmussen

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sandhed og politik har som bekendt altid haft et anstrengt forhold. Det så vi for eksempel i minksagen, hvor det har været ubegribeligt svært at finde frem til, hvem der vidste hvad hvornår. Eller under coronakrisen, hvor regeringen med henvisning til myndighederne anbefalede en langt mere omfattende nedlukning, end hvad myndighederne rent faktisk havde lagt op til.