Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mette Frederiksen løser ikke S-krisen

Vi vil af med Helle Thorning. Sådan lyder den klare besked nu fra baglandet. Mette Frederiksen står på spring til at overtage posten. Hun lyder måske mere som en ægte socialdemokrat. Men politisk er hun ikke meget anderledes.

"Toppen af Socialdemokraterne og store dele af partiet er ligesom de Radikale i dag en del af det politisk korrekte kulturradikale miljø, der vrænger ad dansk kultur og ensidigt hylder globaliseringen. Mette Frederiksen er også en del af denne sociale strømning. Hun har samtidig noget umiskendeligt ’svensk’ over sig: En hang til at være bedrevidende nedladende og ville bestemme over folks liv ned i mindste detalje," skriver Karen Jespersen. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I morgen skal Helle Thorning-Schmidt mødes med Socialdemokraternes hovedbestyrelse og kredsformænd. Bagefter vil man sikkert bestræbe sig på at bruge et sprog, der plastrer uenighederne over. Men tag ikke fejl.

Situationen hos Socialdemokraterne har efter alt at dømme nået point of no return. Meget tyder på, at Helle Thorning bliver skiftet ud inden næste folketingsvalg. Alle venter nu på fordelingen af topposterne i EU. Men får hun ikke en af dem, må hun tage til takke med posten som dansk EU-kommissær.

Indvendingen lyder, at hun ikke har lyst til at stoppe som partiformand og statsminister, og at hun ikke kan væltes. Det er rigtigt, at ingen hos Socialdemokraterne vil tage et åbent opgør med kampvalg.

Men der er andre måder at gøre det på. Det ser vi allerede nu i form af nogle meget bemærkelsesværdige meldinger. Onsdag aften offentliggjorde dr.dk navnene på 13 lokalforeningsformænd hos Socialdemokraterne, som åbent sagde, at Helle Thorning bør gå af inden næste valg. For et par dage siden var seks tunge socialdemokratiske borgmestre i aviser og TV med en hård og direkte kritik af Helle Thornings holdning til børnechecken og EU.

Tirsdag lavede hun så det, alle medier kaldte en regulær kovending. Nu ville hun forelægge tanken om en såkaldt indeksering af børnechecken for EU-Kommissionen. Et indeksering betyder, at størrelsen af den udbetalte børnecheck afhænger af ydelsens størrelse i hjemlandet. Traditionen hos Socialdemokraterne byder, at kritikerne reagerer positivt på et sådant initiativ og stopper eller nedtoner kritikken. Men borgmester Ole Bjørnstorp sagde tværtimod meget direkte i TV, at det slet ikke var nok.

Generelt er det opsigtsvækkende, at socialdemokratiske lokalorganisationer ikke bare udtrykker kritik af deres ledelse, men udsender den i offentligheden. Det er blandt andet sket i Nordjylland med nogle barske formuleringer. Det hele blev i øvrigt skudt i gang af Mogens Lykketoft med en giftig kritik af dagpengereformen.

Endelig er der den ene meningsmåling efter den anden, der viser historisk lav tilslutning til partiet og til Helle Thorning som formand. Sådan en massiv offentlig kritik kan virke lammende på Helle Thornings mulighed for at træffe politiske beslutninger. Og hun kan blive stort set handlingslammet, hvis folketingsgruppen markerer, at den mener, hun skal gå.

Mette Frederiksen står som det eneste bud på at overtage hendes plads. Og hun er i fuld gang med at vise, at det i realiteten allerede er hende, som bestemmer partiets politik. I går havde hun en kronik i Berlingske og i forgårs en kronik i Politiken, der handlede om, hvad Socialdemokraterne står for. Socialdemokraterne vil helt sikkert gå frem i meningsmålingerne, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister.

Bare det at slippe af med Helle Thorning vil få en del vælgere til at vende tilbage. Desuden er Mette Frederiksen dygtig til at formulere sig, så både de blå og de røde socialdemokrater føler sig dækket ind. Hun er hele tiden meget bevidst om at tale til den »socialdemokratiske sjæl«.

I det store og hele vil hun fortsætte den økonomiske politik, der også er aftalt med de radikale. Men hun vil sælge den bedre end Helle Thorning.

Det er værre for Mette Frederiksen med værdipolitikken: EU, retspolitikken og ikke mindst udlændingepolitikken. På disse områder har de Radikale meget stor indflydelse i regeringen, der fører en venstreorienteret politik med en ligegyldighed eller foragt over for det nationale og en laden stå til i forhold til indvandringen og integrationen.

Det afspejler selvfølgelig, at Sociademokraterne er afhængige af de Radikale for at kunne regere. Men ikke kun det. Toppen af Socialdemokraterne og store dele af partiet er ligesom de Radikale i dag en del af det politisk korrekte kulturradikale miljø, der vrænger ad dansk kultur og ensidigt hylder globaliseringen. Mette Frederiksen er også en del af denne sociale strømning. Hun har samtidig noget umiskendeligt ’svensk’ over sig: En hang til at være bedrevidende nedladende og ville bestemme over folks liv ned i mindste detalje.

Her har hun et problem. Mange af de vælgere, der før stemte på Socialdemokraterne, har forladt partiet til fordel for de borgerlige partier på grund af værdipolitikken. Og de er svære for ikke at sige umulige at hente tilbage, medmindre partiet grundlæggende ændrer politik. Og det gør det ikke. Heller ikke med Mette Frederiksen ved roret.

Vælgerne orker ikke at høre på mere snak om »at tage vælgernes bekymringer alvorligt«. Det har de hørt på i 20 år. Alt imens sejler disciplinen og fagligheden i folkeskolen både for de danske, og især for de tosprogede elever. Parallelsamfundene i indvandrerghettoerne bliver mere udbredt. Den grove vold er steget. EUs indflydelse vokser på bekostning af den nationale selvbestemmelse.

Sådan vil udviklingen fortsætte også med Mette Frederiksen som formand. Og sådan er det overalt i de europæiske lande. Socialdemokraterne bliver trængt af de partier, der er kritiske over for indvandringen, kriminaliteten og EUs voksende magt.

Vi har lige set det ved lokalvalgene i Frankrig, hvor Socialistpartiet fik et katastrofalt dårligt valg. Den groggy socialistiske præsident Francois Hollande måtte i huj og hast sætte den populære og indvandringskritiske indenrigsminister Manuel Valls ind som regeringsleder i håb om at dæmme op for vælgernes protester.

Lad os se, om det hjælper. I andre lande er billedet mere eller mindre det samme. Socialdemokraterne har reageret for sent og for lidt på samfundets store problemer. Og de er fortsat fodslæbende. Derfor vil Mette Frederiksen trods sit snakketøj næppe kunne løse en krise for Socialdemokraterne, der handler om meget mere end Helle Thornings person.