Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mere undervisning, men mindre arbejde

»Med de ændrede arbejdstidsregler er lærerne blevet tvunget ned på en arbejdstid svarende til normal arbejdstid.«

10debFlemmingSejer.jpg
Flemming Sejer Fold sammen
Læs mere

Gymnasielærer Thomas J. Erichsen indleder sit læserbrev om gymnasiet søndag 1. november med ordene, »Først kom folkeskolereformen, der fik lærerne til at arbejde mere for den samme løn…«

Det er noget forfærdeligt sludder, som ikke skal have lov at stå uimodsagt.

Det, der er fakta – og som Thomas J. Erichsen nok mener – er, at folkeskolereformen indeholder bestemmelser om, at folkeskolelærerne skal undervise flere timer om ugen, end vi gjorde tidligere.

Det kan man i et svagt øjeblik godt komme til at oversætte til, at vi også skal arbejde mere, men det er ikke korrekt.

Folkeskolereformen blev vedtaget i forlængelse af en ændring af arbejdstidsreglerne for lærerne ved lov L409.

En ændring, der af KL blev markedsført som en normalisering af folkekolelærerjobbet med en slet skjult undertone om, at lærerne hidtil ikke havde ydet dagens gode gerning og nu skulle op på, hvad der svarer til normal arbejdstid.

Virkeligheden var dog en helt anden. Før folkeskolereform og ændrede arbejdstidsregler arbejdede vi lærere en vis legemsdel ud af bukserne, på årsbasis vel i omegnen af 20 procent mere, end vi skulle og fik løn for.

Men vi var glade for at gå på arbejde, og vi var stolte af vores indsats. Vi leverede kvalitetsundervisning og tog os tid til også at varetage børnenes sociale og personlige udvikling. Børnene var glade, forældrene var glade, og skoleledelsen var glad.

Med de ændrede arbejdstidsregler er lærerne blevet tvunget ned på en arbejdstid svarende til normal arbejdstid. Men som nævnt i indledningen skal vi undervise flere timer om ugen samtidig med, at al vores undervisningsrelaterede arbejde (forberedelse, opgaveretning, elevplaner, årsplaner m.m.m.) bliver langt mindre effektivt, da det skal foregå på skolens matrikel og i tidslommer af ofte kortere varighed mellem undervisning.

Konsekvensen er ikke overraskende, at vi gang på gang på gang må ty til uforberedt undervisning, hvilket dels giver ringere undervisning, dels er voldsomt nedbrydende for arbejdsglæden.

Jeg har aldrig tidligere arbejdet så lidt som i det halve år, jeg holdt til under de nye vilkår. Så kom ikke og sig, at folkeskolereformen har ført til, at lærerne arbejder mere i dag end tidligere – lærerne arbejder mindre end før, men underviser mere.

Personligt drog jeg konsekvensen af de utilfredsstillende arbejdsvilkår allerede ved årsskiftet 2014/15, og jeg har siden succesfuldt arbejdet fuldtids som privatlærer/lektiehjælper.

Det er et marked i boomende vækst – godt for mig og hele privatlærer/lektiehjælper-branchen, men det er en dybt beklagelig udvikling set med samfundets øjne, at folk i stigende grad selv skal have penge op af lommen for at sikre, at deres børn i folkeskolen kan tilegne sig de nødvendige færdigheder og kompetencer til at være godt rustet til deres videre færd i undervisningssystemet.