Kommentatorer

Mens vi tæller døde, mister vi langsomt evnen til at tage os af hinanden

Ventetiden, inden nogen dør, er der ikke så mange, der taler om i øjeblikket. I stedet tæller vi »døde« og venter på vaccinen. Men vi skal passe på, at vi ikke mister forudsætningen for at leve os ind i alt det særlige, det intime og respekten for mennesket overfor os.

»Midt i denne opslugthed af det generelle (om antallet af dødsfald med corona), er der fare for, at vi tilsidesætter det særlige og menneskenære, for det har ikke taletid. Vi er nødt til at komme tilbage til også at interessere os for og tale om den enestående, lille fortælling,« skriver May Bjerre Eiby. Thomas Lekfeldt

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Alt er generelt for tiden. Bag mundbind står en mimikfattig befolkning i venteposition, der følger opgørelser over død og mulig ødelæggelse. Ekstraordinære nyheder optager os alle på én gang. Minkaflivninger, en omnipotent præsident, vores statsminister som har indtaget rollen som overmor. Vi lever pt. vores liv i en halsen efter to spor: Vacciner og politiske beslutninger.

Andre læser også

  • Debatinterview
    Abonnement
    Rektor ansatte selv hærværksmanden på Kunstakademiet: »Vi er rystede«
  • Debatinterview
    Abonnement
    Krise efter hærværk på Kunstakademiet: »De har podet en hel generation med had til historien«
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Sognepræst: Nik og Jay findes kun i musik, og den der »bucket list« skal du smide ud