Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Danmark er ikke en arbejdslejr. De fleste af os er taknemmelige over, at flertallet af voksne frivilligt går på arbejde, tjener deres egne penge og skaber velstand. Samtidig er det svært at acceptere, at antallet af arbejdsløse fortsat er højt, mens virksomhederne skriger på arbejdskraft. Systemet virker ikke. Velfærdsstaten med alle sine overførselsindkomster, socialrådgivere, beskæftigelsesindsatser og jobcentre har fejlet bravt.




