Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Forleden nedskød en mand en ulv nær Ulfborg i Vestjylland. Efterfølgende blev en 66-årig mand anholdt og sigtet for drabet på det fredede dyr, som nu efterforskes.
Handlingen har givet ny næring til debatten om, hvorvidt ulve skal have plads i dansk natur. Alene den teoretiske mulighed for at møde en ulv bekymrer forståeligt nok folk, der ikke er vant til større rovdyr i naturen, sådan som man er mange andre steder på kloden. Men risikoen for at møde en ulv, der vil angribe, er uendeligt lille. Ulven flygter for mennesker.
Til gengæld er det dokumenteret, at ulve indimellem tager får. De er ikke alene om at tage for sig af får, der lever ude i naturen – hunde angriber også får. Ifølge Naturstyrelsen var ulven ansvarlig for en fjerdedel af de 95 rapporterede overfald på husdyr sidste år.
Resten stod blandt andre den indvandrede såkaldte guldsjakal for, ligesom en del får viste sig at være selvdøde.
Det stemmer med tyske erfaringer, der viser, at en meget lille del af ulvens føde består af husdyr. Men skrønerne om ulvens farlighed og appetit på børn og små lam holdes dygtigt i live af blandt andre fåreholdere med økonomiske interesser i en ulvefri natur, hvor de kan have husdyr gående.
I Danmark udnyttes hovedparten af de dyrkbare områder til landbrug. Mangel på levesteder har allerede reduceret antallet af insekter og fugle. Den balance, der burde være mellem menneskets interesser i at bruge naturen på den ene side, og behovet for at opretholde en mangfoldig natur på den anden side, har længe været skæv.
Over 60 procent af Danmarks areal udnyttes til landbrug, og yderligere knap 14 procent bruges til såkaldt produktionsskov. Til naturen er der 13 procent tilbage. Den smule plads i naturen, der ikke dyrkes på den ene eller den anden måde, skal man til Jylland for at finde. Og det har ulven altså fundet ud af.
Regeringen er åbenlyst blevet lige så skræmt af sine jyske vælgere, som nogle af vælgerne er skræmt af tanken om at møde en ulv, og vil nu overveje at indhegne ulven. Ifølge forskere er indhegning ikke bare urealistisk, men ville i givet fald omdanne ulvereservatet til en frilands-zoologisk have.
Ulve er beskyttede af EU-regler og kan ikke bare bortskydes eller eksporteres, fordi forskrækkede vælgere og dygtige fåreholdere har lyst. Skulle der opstå problemer med ulve, der kommer for tæt på mennesker og deres dyr, findes der allerede i dag regler for at nedskyde dem. Der kan med tiden vise sig behov for at udvide adgangen til at fjerne såkaldte »problemulve«, men det må fremtidige erfaringer vise.
I Danmark udrydder vi ikke ræve, fordi de indimellem plyndrer en hønsegård, tager et lam eller spiser en kat. Vi lægger ikke længere gift ud til rovfugle, selv om de spiser af de fasankyllinger, som jagtejere udsætter som levende mål for betalende jagtgæster.
På samme måde bør man støtte den fremgang i biodiversitet, som ulven repræsenterer, og samtidig kan man opfordre fåreholderne til selv at passe på deres dyr uden at kræve udryddelse af en hel dyreart.