Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mellem fantasy og politikerdrømme

Mikkel Vedby Rasmussen, Professor MSO, Institut for Statskundskab, KU Fold sammen
Læs mere

En lejesoldat træder ind i et værelse, hvor der sidder tre mænd – en konge, en præst og en rig mand. Hver af mændene beder lejesoldaten, om at slå de to andre ihjel i lovens, gudernes eller guldets navn. Hvem overtaler lejesoldaten? Svaret på den gåde er, hvad bog- og tvserienGame of Thrones handler om. I USA er serien gået ind i anden sæson på HBO, mens TV3 har vist første sæson i foråret. Serien udspiller sig i et middelalderligt univers komplet med drager, riddere, skønjomfruer, kæmper på mammutter og – ikke mindst – zombier.

Tolkien opfandt fantasy universet som et argument for det gode midt i Anden Verdenskrigs gru. Derfor har han og hans efterfølgere beskrevet deres verdner i moralske absolutter. Orkerne og troldmændene var onde; menneskene og eleverne var gode. Hvis Tolkien skrev med Kants moralske imperativer i baghovedet, så har George Martin skrevet Game of Thrones med Machiavelli’sFyrsten opslået ved siden af computeren. Game of Thrones udstiller de godes selvfedhed og de ondeseffektivitet. Det kom sikkert som et chok for de fleste tv-seere, da er den principfaste Fyrst Stark fik hovedet hugget af efter, at han havde været seriens omdrejningspunkt i første sæson. Han ville ikke spille spillet. Det var muligvis et moralsk korrekt valg, men et valg som kastede kongeriget ud i borgerkrig og ødelagde hans familie. For som dronningen forsøgte at forklare Stark, så spiller man spillet om tronen med livet som indsats – både ens eget og alle andres.

Fyrst Stark indser ikke, at magt er en illusion. For det er svaret på gåden, om de tre mænd, som Fyrst Varys stiller TyrionLannister for at teste, om han er klar til at blive kansler efter Stark. Varys pointe er, atder ikke er noget svar på gåden. Den, som vinder det politiske spil, er i stand til at gøre magtens gåde til sin og dermed få andres anerkendelse. Den anerkendelse får man imidlertid først, når man kender spillet om tronen og kender sig selv godt nok til at forstå sin egen rolle i det. Tyrion er en dværg, som både drikker og horer for meget, og som derfor ikke et øjeblik tror på glansbillederne af riddere og skønjomfruer. Han er det tætteste Game of Thrones kommer på en helt. Det er mange år siden Christiansborg havde en vindebro, men alligevel burde statsministeren tage bokssættet af Game of Thrones med på sommerferie. Efter at nyhedsmedierne har reduceret politik til præsentation, så er det fiktionen, som afslører spillet om tronen.