Medlem af regeringens ældrepanel: Overmedicineringen af ældre skal stoppe nu

Der er særligt en ledelsesopgave, som er afgørende for at sikre de ældres værdighed, selvbestemmelse, rettigheder og livskvalitet, skriver May Bjerre Eiby.

»En stor del af den unødvendige belastning, som de ældre og plejepersonalet mærker i deres dagligdag, fører nemlig igen og igen tilbage til overmedicinering,« skriver May Bjerre Eiby. Signe Goldmann

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Tidligere på ugen sad jeg i et meget varmt lokale i hestesko med eliten af dansk ældrepleje. Jeg befandt mig til det sidste møde i regeringens rådgivende panel, som har til formål at komme med anbefalinger til den kommende ældrelov. Der foreligger i skrivende stund en færdig, ovenikøbet hemmeligstemplet rapport – mon ikke offentligheden får lov at smage på highlights, når valgkampen blæses i gang.