Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mediestøtte er demokratistøtte

Henning Dyremose: Mediestøtteudvalgets løsning. Med vores anbefaling får vi større mangfoldighed og bedre udviklingsmuligheder, samtidig med at vi bevarer den kritiske masse i de medier, vi kender i dag.

Det har været vigtigt for udvalget at sikre, at de velfungerende medier, vi har i dag, kan fortsætte under en ny støtteordning, og at der samtidig er plads til at støtte nye og mere eksperimenterende medier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Udvalget har fra første færd fokuseret på, at formålet med mediestøtte er at støtte demokratiet. Det er ytrings- og informationsfriheden, vi understøtter ved at sikre, at medierne er kritiske og uafhængige. Denne fælles formålsforståelse har været en forudsætning for, at det er lykkedes at opnå enighed om en ændret model for mediestøtte.

Den udfordring, vi står overfor, er, at medielandskabet forandrer sig meget hurtigt. Konkurrencen på mediemarkedet er generelt blevet hårdere. Det skyldes dels, at udenlandske aktører på annoncemarkedet har held med at flytte danske annoncekroner fra især trykte medier til udenlandske webmedier. Det skyldes også, at der opstår nye medieformer. Borgerne får også nye medievaner. Abonnenterne på dagbladene bliver ældre og færre. Det samlede oplagstal for danske dagblade er faldet med 25% siden 2003.

Dagbladene er helt afgørende spillere i det samlede mediebillede, fordi de genererer 71% af den samlede nyhedsproduktion. Det er altså afgørende for vores demokratiske nyhedsforsyninger, at vi har en velfungerende, kritisk og uafhængig dagspresse, der har muligheder for at tilpasse sig nye vilkår. Samtidig skal vi give rum til nye medieformer og nichemedier. Spørgsmålet er så, om mediestøtten fremmer eller hæmmer fleksibilitet? Her er vurderingen entydigt, at støtte til distribution af trykte medier er med til at fastholde en traditionel produktion. Hvis vi kan ændre det forhold, er meget nået.

I udgangspunktet var hele den danske mediestøtte i spil i udvalgets arbejde. Vi har imidlertid vurderet, at størstedelen af den danske mediestøtte fungerer tilfredsstillende. Det gælder for eksempel den licensfinansierede public service-virksomhed på radio- og TV-området. Udvalget har ikke stillet forslag om ændringer eller omfordelinger her. På den anden side er det også udvalgets konklusion, at den eksisterende mediestøtte på andre områder ikke i tilstrækkelig grad tager højde for udviklingen, herunder udviklingen af nye digitale medier og niche­medier.

Udvalget har fremsat forslag til forskellige modeller for mediestøtte, således som det er blevet bedt om. Rapporten præsenterer tre modeller. Én der fordeler støtten til de platforme, vi kender i dag: de trykte medier, internetmedier og radio-tv. Én der tildeler støtte uafhængig af platform, og én der er delvis platformneutral.

Det har været vigtigt for udvalget at sikre, at de velfungerende medier, vi har i dag, kan fortsætte under en ny støtteordning, og at der samtidig er plads til at støtte nye og mere eksperimenterende medier. Derfor har vi regnet på konsekvenserne af forskellige støttemodeller. På den beregningsbaggrund er der i udvalget bred tilslutning til at anbefale den delvist platformneutrale model.

I denne model bevares de nuværende støtteformer til radio- og tv og til de såkaldt ideelle blade. For dagblade og dagbladlignende publikationer foreslås en ændring, hvor det ikke længere er distribution, der støttes, men derimod støtte til produktion af hvad udvalget har kaldt ’originalt, egenproduceret redaktionelt indhold’. Denne ændring sikrer, at medierne mere frit kan arbejde med, hvordan de distribuerer det, det hele drejer sig om: mediernes indhold. Støtte kan her også gives til internetbaserede medier og mobilmedier. I denne model er der også en innovationspulje, der kan tildele projektstøtte til nye medievirksomheder, omstilling af eksisterende medier og støtte til nye eksperimenterende tiltag. Lokalt forankrede medier er en vigtig del af et mangfoldigt mediebillede, så dem er der også søgt taget hensyn til.

For at skabe dette rum indenfor de eksisterende økonomiske rammer, må der nødvendigvis finde en omfordeling sted. Her er der vindere og tabere i den konsekvensberegning, vi har gennemført. Man kan for eksempel bemærke, at gratisavisernes tilskud vil gå ned, medmindre de producerer mere ’orginalt, egenproduceret redaktionelt indhold’. Hovedkonklusionen er, at det samlede mediebillede og dermed borgerne i det danske demokrati vil vinde ved en gennemførelse af denne model. Vi får større mangfoldighed og bedre udviklingsmuligheder samtidig med, at vi bevarer den kritiske masse i de medier, vi kender i dag.

Det har allerede været nævnt i debatten, at Mediestøtteudvalgets forslag kun vedrører en mindre del af den samlede mediestøtte. Det er korrekt, og det skyldes især, at udvalget som nævnt har valgt ikke at foreslå ændringer på radio- og TV-området. Vi har derimod fokuseret på det område, der er mest sårbart, og hvor en ændring af støtten vil have afgørende betydning for at fastholde et mangfoldigt, kritisk og uafhængigt medieudbud. Jeg håber meget, at den nye kulturminister vil gribe denne chance til at skabe bedre udviklingsmuligheder for danske medier.

Rapporten ’Demokratistøtte fremtidens offentlige mediestøtte’ kan ses på www.bibliotekogmedier.dk