Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mediemøllen mod Meyer

Mads Lebech: Danmarks Radio beslutter at følge en af Danmarks mest kreative iværksættere, når han prøver kræfter med det hårde fængselsmiljøs indsatte. Claus Meyer, kok og meget mere, skal lære indsatte forretningsmæssigt entreprenørskab og at lave mad på den krævende måde, som et restaurantmiljø kræver det.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Meyer ser givet en god personlig forretningsmæssig profilering i projektet. Hans navn er hans firma. Men når man kender ham, ved man også, at han tillige ægte lader sig føre af tro på resocialisering, og at man efter udstået straf skal tilbage i samfundsordenen. Hans virksomhed har tidligere hjulpet kriminalforsorgen med at få indsatte i job efter afsoning.

Danmarks Radio i rollen som TV-selskab skal sikre flest mulige seere og sælger serien med smagsprøver på konflikter og udfordringer. Jo mere omtale desto bedre. Men møllen maler, og for deltageren Meyer kommer den hurtigt ud af kurs.

Meyers integritet og TV-købmændenes interesser skilles. Jo mere der kan hvirvles op direkte eller indirekte om Meyer, desto mere omtale for Danmarks Radios program.

Det gør, at et modigt voldsoffer for en tidligere kriminel, som Meyers virksomhed har hjulpet videre, tager bladet fra munden. Hun bliver stødt over, at voldsmanden sammen med Meyer fremhæves i en reklamevideo, som kriminalforsorgen har lavet i anden sammenhæng.

En yderst relevant debat om retsfølelse og offer kontra forbryder starter op.

Meyer ser problemet ved reklamevideoen, der krænker et offer, men ikke ved TV-programmerne, fordi kriminalforsorgen allerede havde udelukket de 150 fanger fra pilotprojektet, som efter deres opfattelse kunne krænke retsfølelsen.

Måske lidt naivt for min egen smag, men det giver ikke DR og andre medier ret til at erklære Meyer fredløs i enhver sammenhæng og åbne mikrofoner for enhver, som går efter manden og ikke bolden.

Etikken hos Danmarks Radio er således til at overskue. Fra den relevante debat om resocialisering og retsfølelse hos ofre og deres familie, glider man nu gladelig ud af en sidevej og går i front med egne medier.

Ukritisk giver DR pludselig fri bane for andre med mere eller mindre uforrettede sager til at anfægte Meyers integritet. En forsmået ekspedient, et HK som kæmper for overlevelse kan nu få medietid i radio- og TV-aviser om noget så samfundsmæssigt ubetydeligt som et konkret overenskomstkrav over for Meyers. Dage efter er det fagforbundet 3F, som skal vise deres medlemmer, at de skam også kan hvæsse knivene og får, ude af enhver form for proportion, et første indslag i en radioavis om et par mindre personalesager.

Meyer er af de samme medier, hvis seertal skulle nyde godt af hans engagement, blevet erklæret fredløs.

Ja, et godt hjerte og forretningstalent kan nemt komme i klemme i jantelovens mediedanmark. Gad vide om det gavnede seertallene? Udsendelsen og foromtale har nemlig aldrig fået mig til at tænde TVet. Fængselsindsatte som en slags realitystjerner er mig personligt imod. Men jeg handler stadig med glæde hos Meyers. Med eller uden overenskomst.