Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»Man leger med verdensfreden, hvis man er ligeglad med fattigdommen«

Nærområder er et godt begreb for de steder, vi vil løse vores problemer – altså dem, vi ikke vil have ind over vores grænser.

21DEBPETER-SKOV-JAKOBSEN-13.jpg
Peter Skov-Jakobsen Fold sammen
Læs mere

Fattigdom, jordtyveri ved højlys dag og et fattigt lands vilje til at modtage flygtninge fra nabolandene gjorde stort indtryk på mig, da jeg her i april besøgte Uganda som formand for Folkekirkens Nødhjælps Råd.

Mødet med fattigdommen tager ordene fra én. Fattigdommen udfordrer ens europæiske og danske normer for ret og rimelighed. Verden er ikke skabt i mit danske billede, og man må give sig tid til at lære at se bag om sine umiddelbare indtryk og forsøge at forstå sammenhænge, der slet ikke er umiddelbart forståelige.

I Uganda mødte jeg kvægdrivere, hvis jord med regeringens velsignelse er blevet overtaget af udenlandske mineselskaber. Jeg mødte en afrikansk landsbys udgave af andelsbevægelsen, hvor folk har oplevet, at det nytter at lægge skulder på den fælles tilværelse. Jeg mødte religiøse ledere, som arbejder sammen om at bekæmpe klimaforandringerne – og jeg mødte sydsudanesiske flygtninge, som har søgt tilflugt i Uganda, og som er blevet taget godt imod.

Efter rejsen står det klart for mig, at kampen mod fattigdommen i verden ikke må forstumme, førend fattigdommen er overvundet. Man leger med verdensfreden, hvis man er ligeglad med fattigdommen.

Der er brug for, at vi i de velbjærgede lande er med til at hjælpe mennesker til et anstændigt liv. Vi skal hjælpe dem til undervisning og selvrespekt. Vi skal være med til at styrke de institutioner i et samfund, der kan håndtere modsætningsforhold mellem befolkningsgrupper, og vi skal være med til at bane vejen for freds- og forsoningsprocesser, hvor det er nødvendigt.

Det er mit inderlige håb, at vi fremover igen kan samle de politiske kræfter i vores land og stå sammen om udviklingsbistanden.

Vi siger hele tiden, at problemer skal løses i »nærområdet«. Nærområder er et godt begreb for de steder, vi vil løse vores problemer – altså dem, vi ikke vil have ind over vores grænser.

Hvis vi virkelig vil løse et af verdens store problemer, flygtningestrømmene, i nærområdet, må vi være med til at udvikle disse områder. Vi må investere i disse områder med nødhjælp, fattigdomsbekæmpelse og opbygning af civilsamfund.

Vi europæere bør fremover i langt højere grad minde os selv om, at vores lykke ikke kan sikres ved griskhed. Den kan kun sikres ved bevidstheden om, at vores lykke i denne verden er afhængig af mennesker, vi ikke kender. Deres lykke er også afhængig af os, som de ikke kender. Jorden er vi dog fælles om – og der er nok til alle –– hvis vi kan beherske griskheden.