Indimellem har jeg tænkt, at #MeToo er blevet en identitetspolitisk kamparena, hvor yderligtgående identitetspolitikere og Inceltyper skriger ad hinanden. Men en opdatering på Facebook gav mig kvalme og fik mig til at tænke over hele bevægelsens nuværende eksistensberettigelse, samtykkeloven og mænd, der hader kvinder.
Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Klokken var ca. 9.00. Jeg havde netop afleveret min søn i daginstitution og havde sat mig foran computeren for at kigge mit Facebook-feed igennem.
