Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mads Lundby Hansen: Trekløver-regering med muligheder

»Finanslovens forhøjelse af bundskatten er meget kritisabel og unødvendig.«

Mads Lundby Hansen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ønsker at udvide regeringen, så Liberal Alliance og de Konservative indtræder i en trekløver-regering. Det er interessant, da det bl.a. kan betyde et mere ambitiøst regeringsgrundlag med øget arbejdsudbud, lavere skat og vækst.

Målsætningen om at reducere marginalskatten med fem procentpoint har været meget omdiskuteret (fra Løkkes første regeringsgrundlag). Både K og LA har som erklæret politik, at topskatten på 15 pct. helt skal fjernes. Når de kommer i regering kunne det trække i retning af en endnu mere ambitiøs målsætning om marginalskat og topskat. Man skal huske på, at i det nuværende regeringsgrundlag er topskat ikke nævnt med et ord. Der står derimod blot, at det er ambitionen »at sænke skatten på den sidst tjente krone med fem procentpoint«. Ifølge daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts Produktivitetskommission er topskatten en af de mest væksthæmmende skatter. Derfor er den særdeles relevant i et regeringsgrundlag, og en betydelig reduktion er oplagt.

Det vil være nyttigt, hvis skattestoppet skrives i granit, så danskerne bl.a. undgår nye pludselige forhøjelser af bundskatten, som det lige er sket i finanslovsaftalen i fredags. Finanslovens forhøjelse af bundskatten er meget kritisabel og unødvendig. Den øger isoleret set marginalskatten på arbejde og kapitalindkomst. I fravær af et nagelfast skattestop er risikoen, at finansminister Claus Hjort Frederiksen på kommende finanslove igen vil øge bundskatten.

Helt overordnet er 2025-planen nyttig, herunder målet om at øge BNP med 65 mia. kr. via nye reformer. Og det er også godt at Løkke vil øge beskæftigelsen med 40.000 via nye reformer. Men der er grund til at ændre på skattereformen. Kort sagt bør lettelserne være større og forsimple skattesystemet fremfor at komplicere det yderligere. I Løkkes 2025-plan er der et råderum på 57 mia. kr. En alt for lille del af råderummet går til lavere skat (godt ti mia. kr. ud af 57 mia. kr.) Man må håbe, at LA og K får forøget skattelettelsernes andel af råderummet markant til f.eks. halvdelen af råderummet, dvs. ca. 30 mia. kr. Der er gode muligheder for at gennemføre en fornuftig skattepolitik ud fra råderummet.

En flad skat på 40 pct. indebærer blot et provenutab på 12 mia. kr. (kun 1/5 af råderummet). En selskabskat på 12 pct. (22 pct. i dag) indebærer et provenutab på 13 mia. kr. Ikke meget tyder på, at dette bliver målsætningerne i regeringsgrundlaget, men eksemplerne illustrerer, hvor store muligheder der er (hvis politikerne har modet).

Ser man specifikt på Lars Løkke Rasmussens skattereform, må man håbe, at K og LA får pillet ideen om et kompliceret egenkapital-fradrag ud af 2025-planen og erstattet det med en stor lettelse i selskabsskatten. Desuden bør Løkkes nye jobfradrag med indkomstaftrapning fjernes. Det reducerer beskæftigelsen med 1.600 personer. Endelig bør den komplicerede pensionsbonus erstattes af et ekstra ti procents fradrag ved pensionsindbetalinger.

  • Mads Lundby Hansen er cheføkonom i Cepos.