Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Må Tingbjergs virkelighed ikke beskrives?

»I dagens Tingbjerg er overfald og afpresning en del af hverdagen for områdets beboere.«

Pia Kjærsgaard (DF) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg havde ikke lige set det komme, men det måtte jo gå sådan: Stud.jur. Søren A.C. Stenbøg slår korsets tegn for sig, efter at jeg nævnte hans kronik i Berlingske i forbindelse med en kritik af forholdene i den københavnske bydel Tingbjerg. For Søren A.C. Stenbøg er dette så afskyeligt, at han i Berlingske 30. november nødt til at tage afstand fra, at jeg angiveligt har givet problemerne i Tingbjerg en etnisk dimension.

Den etniske dimension er naturligvis indlysende, men det var sådan set ikke det, der var mit ærinde med mine indlæg i såvel Berlingske som Den Korte Avis, som Søren A.C. Stenbøg omtaler som den »lettere rabiate hjemmeside«. Mit ærinde var en kritik af politiets måde at prioritere opgaverne på, når det må meddele borgerne, at »vi kommer, når vi får tid«.

Men Søren A.C. Stenbøgs afstandtagen til Dansk Folkeparti er typisk for venstrefløjen og medvirkende til, at der aldrig er blevet gjort noget ved problemerne. For en del år siden beskrev netop Kaare Bluitgen, med ståsted på venstrefløjen, i bogen »Til gavn for de sorte«, hvordan venstrefløjens berøringsangst er årsag til, at problemerne bare får lov til at vokse sig større.

Læs også: En Tingbjerghistorie

Søren A.C. Stenbøg handler i overensstemmelse med et klassisk reaktionsmønster, når han dels tager afstand fra Dansk Folkeparti, dels forsøger at reducere problemerne i Tingbjerg til sociale problemer og således fremhæver, at også i ungdomsfilmen »Zappa« var der kriminalitet i Brønshøj. Ja, den søde isdame blev overfaldet og frarøvet sine penge – men det var en ekstrem hændelse, og efter overfaldet havde gerningsmændene med en enkelt undtagelse dårlig samvittighed.

I dagens Tingbjerg er overfald og afpresning en del af hverdagen for områdets beboere. Jeg forstår godt, hvis Søren A.C. Stenbøg måske er blevet bange for sin karriere. Måske har han endda fået at vide, at hans kronik har givet vind i sejlene til »de forkerte«. Det ændrer bare ikke ved, at den etniske og kulturelle dimension har stor betydning for fremkomsten af parallelsamfund i modsætning til 1960ernes Brønshøj, hvor der var enkelte brådne kar.

Læs også: Nej, det går ikke bedre i Tingbjerg

I dag er hele bydele blevet utilgængelige områder for det omgivende samfund. Områder, hvor frygten hærger, og hvor beboerne er overladt til sig selv efter mørkets frembrud. Det nytter ikke at reducere dette problem til noget »socialt«. Det er klart, at der er en social dimension, men den er først og fremmest affødt af en manglende vilje til at blive en del af det danske samfund. En manglende vilje til at uddanne sig og søge arbejde. Så er det klart, at de sociale problemer indfinder sig.

Men igen: Mit ærinde var sådan set ikke den overordnede udlændinge- og integrationspolitik, men i langt højere grad politiets svigt. Det er ganske enkelt ikke godt nok, når borgerne ikke får hjælp, fordi politiets ledelse har valgt at prioritere ressourcerne på en forkert måde. Politiet skal rykke ud, når borgerne kalder. Måske er det en opgave for en kommende jurist som Søren A.C. Stenbøg at se nærmere på de problemer?