Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Luther fjernede fortryllelsen fra de danske kirker

Luther gjorde ordet til det vigtigste i danske kirker. Arkivfoto: Felipe Trueba/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Med protestantismen blev verden helt bogstaveligt stum. Verden blev affortryllet. Magien forsvandt. Det moderne var begyndt, og dermed den accelera­tion, der kendetegner nutiden.

Er denne affortryllelse noget at fejre med en stor folkefest? Det har man netop gjort i Ribe i fire dage ved et Folkemøde i anledning af 500-året for den lutherske reformation. Hele byen var på den anden ende. Der var arrangementer­ overalt. Der blev sunget Luther-salmer om aftenen i regn og blæst på domkirkepladsen. Der blev sat teser op. Der var rap, jazz, forfattermøder, teater, gudstjenester, øl og diskussioner.

Et af emnerne var affortryllelse (Ent­zauberung). Udtrykket stammer fra den tyske sociolog Max Weber (1864-1920). Han sagde, at selv om vi ikke ved, hvordan en sporvogn fungerer, så ved vi godt, at det ikke er magi. Vi kan i princippet finde ud af, hvordan den virker. Det var for Weber ikke kun protestantismen, men også jøde­dommen, den græske videnskab og i det hele taget kristendommen, der fjernede magien fra verden. Det ligger i selve skabelsestanken. Gud skaber verden, og dermed er den adskilt fra Gud og ikke længere hellig. Der er ingen Gud i naturen, den er stum.

Max Weber var dog kritisk over for Luther. For ham var det Calvin og puritanismen, der muliggjorde fremskridt, rationalisering og kapitalisme. I det 16. århundrede var det naturligvis katolicismen, der skulle affortrylles. Den romersk-katolske kirke benyttede sig af alskens magiske virkemidler som røgelse, relikvier og vievand. I protestantismen var det ordet alene, der skulle virke. Et af de tydeligste eksempler på protestantisk affortryllelse er gudstjenesten i Grundtvigs egen kirke, Vartov, i København. Ved nadveren siger præsten ingenting ved uddelingen af brød og vin.

Affortryllelsen blev i Ribe imødegået af den førende tyske sociolog Hartmut Rosa. Han talte på Vadehavscentret på tysk til en stor tilhørerskare. Rosa er rationalitets­kritiker og kalder genfortryllelse »resonans«. Modernisering betyder for Rosa accelera­tion. Alt går hurtigere og hurtigere, og resonans er løsningen på modernitetens fart. Rosa ved godt, at med protestantismen blev verden stum, men han argumenterer for, at verden svarer igen. Der skete en luthersk genfortryllelse via kunst og musik. Med Rosa er en ny romantik på vej efter rationalismens årti.

Der er i dag mange, som beklager, at der skete denne affortryllelse. De længes tilbage til tiden før Luther. Det gjorde selv Georg Brandes. Mange danskere synes, at den evangelisk-lutherske gudstjeneste er usanselig. De kan godt lide katolske messer. De forsøger at genfortrylle kirkerummet med lysglober. Det er derfor, at kirken hele tiden skal reformeres, for ellers falder den tilbage i en fantasy-verden. På Vadehavscentret forsøger staten at genfortrylle naturen. I Ribe Domkirke findes fortryllende trolde malet af Carl-Henning Pedersen, men de bliver affortryllet, så snart evangeliet lyder. Helt i Luthers ånd.