En sejr er en sejr. Så det var forståeligt, at Donald Trump og hans sympatisører for to år siden fejrede præsidentvalget som en sejr. Det var sådan set også historisk for en tidligere præsident, som havde tabt et valg, at blive nyvalgt igen. Noget, der kun var sket én gang før på knap 250 år.

Og 2024 var en klar sejr: Modsat 2016-valget, hvor Trump nok vandt i valgmandsstemmer, men kun fik et mindretal af vælgernes stemmer. Modsat 2020-valget, hvor Trump tabte til Biden. Modsat kongresvalgene i 2018 og 2020, hvor Republikanerne under Trumps ledelse kun fik et mindretal af stemmerne.