Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Løsningen findes, men vil man bruge den?

Endnu en gang har verdens ledere været forsamlet for at finde en politisk løsning på klimaproblemet. Denne gang i Paris til COP21. Det kan undre, at det trækker ud, når løsningen ligger lige for: En omstil- ling til cirkulær økonomi.

Kristoffer Hvidsteen - Sustainability Lead, Accenture Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I weekenden raserede stormen Helga Nordjylland. Ugen inden var det Gorm, der blæste ind over Danmark. Træer væltede, tagsten blæste ned, og togdriften måtte indstilles i store dele af landet. 10.000 skadeanmeldelser forventer forsikringsselskabet Alm. Brand at få som følge af Gorms tur hen over landet. Hvad prisen bliver, vides ikke endnu, men sidste år kostede stormene Allan og Bodil ifølge Forsikring og Pension alene forsikringsselskaberne 4,2 milliarder kroner i udbetalte erstatninger. Om Allan og Bodil, Helga og Gorm skyldes klimaforandringerne, kan verdens førende meteorologer ikke give et klart svar på. Men sikkert er det, at FNs klimapanel peger på, at ekstreme vejrbegivenheder som f.eks. oversvømmelser, hedebølger og storme bliver hyppigere, hvis ikke den globale temperaturstigning holdes under to grader celsius. Med store økonomiske omkostninger til følge.

Skrækscenarierne er altså tegnet tydeligt op, men de behøver på ingen måde at blive en realitet. Nøglen til at løse klimaproblemet og få nedbragt det globale energiforbrug er at få fart på omstillingen af den globale økonomi til en cirkulær økonomi, som grundlæggende handler om at udnytte vores ressourcer, så de bliver brugt igen og igen i stedet for at blive brændt eller smidt ud.

Et scenario, der for bare få årtier siden fremstod som en vidtløftig illusion, men som i dag er i gang. Båret frem af førende, globale virksomheder som Nike, Ikea, Carlsberg, Unilever, BMW og Philips, der allerede er i gang med at ændre deres forretningsmodeller, så de bliver mindre produkt- og mere serviceorienterede. Det er et af kerneprincipperne i de cirkulære forretningsmodeller, som ifølge beregninger fra Accenture (global konsulentvirksomhed, red.) rummer et globalt markedspotentiale på svimlende 31.700 milliarder kroner.

Lysproducenten Philips er f.eks. ved at forandre virksomheden, så man i stedet for kun at levere ét produkt, lyspærer, også leverer en service, vedligeholdelse af lyskilder. Philips indgik sidste år en aftale med bystyret i Washington om at udskifte traditionelle elpærer med LED-belysning i alle byens parkeringsanlæg. I alt drejer det sig om 13.000 elektriske installationer. De nye LED-pærer er en del af et intelligent lyssystem, der tilpasser lysstyrken efter, hvor meget dagslys der er, ligesom Phillips bliver advaret automatisk, når en pære er i stykker.

Bystyret har forpligtet sig til en ti-årig serviceaftale med Philips, mens betalingen for installationen først falder, efterhånden som LED-belysningen har tjent sig ind i form af energibesparelser. Det forventes, at Washington sparer 14 millioner kroner som følge af et mindsket energiforbrug ved at gå over til LED-belysning. Samtidig bliver byens CO2-udledning ifølge Philips reduceret med 11.000 tons CO2, eller hvad der svarer til at fjerne 2.300 biler fra gadebilledet.

Også herhjemme begynder virksomhederne at gentænke deres forretning. De fleste af os har gået en tur i en park og sat os på en mørkegrøn parkbænk. Virksomheden GH Form står bag, og den producerer også cykelstativer, riste og lygtepæle. Virksomheden opfatter ikke sine produkter som enkeltstående dele, der kan sælges én gang, men som et jernlager, der kan genbruges igen og igen i stedet for at blive skrottet. På samme vis er GH Forms nyeste skud på produktstammen en lygtepæl, som virksomheden tilbyder at servicere og opdatere i forhold til nyeste lysteknologi, så kommunerne kan bruge den igen og igen. Det betyder sparede produktionsomkostninger og mindre træk på naturressourcerne.

At grøn nytænkning er en god forretning understreges af, at investeringsbanken Goldman Sachs i 2012 satte sig som mål at finansiere og investere 280 milliarder kroner i udviklingen af grønne energiløsninger globalt. Her tre år efter har Goldman Sachs allerede tilvejebragt de 260 milliarder og er klar til at sætte sig et nyt, ambitiøst mål om at få 1.055 milliarder ud at arbejde frem mod 2025.

Derfor er det også åbenlyst, at det giver god mening, at man fra politisk hold bruger klimakonferencen i Paris til at tage beslutninger, der får accelereret den cirkulære tænkning globalt. Politikere og erhvervsliv skal trække i samme retning, og der er brug for politisk lederskab til at vise vejen for de virksomheder, som endnu ikke er klar til at tage skridtet. Helt konkret er der brug for, at politikerne sørger for en rammeaftale, der er med til at udvikle markedet for grønne løsninger, og som stimulerer virksomhederne til at tænke deres forretning ind i en cirkulær sammenhæng. Det kan f.eks. ske ved at flytte beskatning væk fra arbejdskraft, fordi mennesker bliver en væsentlig ressource i serviceøkonomien. Det kan også ske ved at sikre, at man betaler den fulde pris for de ressourcer, man bruger. Det kan f.eks. være, at man betaler prisen for den afledte forurening med CO2. Endelig er det afgørende at sikre gode rammer for nye cirkulære forretningsmodeller som Uber og AirBnB, der udnytter eksisterende ressourcer bedre end mange af deres konventionelle konkurrenter.

 

Den globale konkurrence er hårdere end nogensinde før, og naturressourcerne er under pres. Fremtidens vækstnationer og vækstvirksomheder bliver dem, der er klar til at tænke konsekvenserne af klimaforandringer, ressourceknaphed og grønne løsninger ind på et strategisk niveau og gøre brug af de løsninger, der allerede er til rådighed. Som Barack Obama sagde under sin tale ved åbningen af COP21, så er vi den første generation, der oplever klimaforandringerne. Men vi er den sidste, der kan gøre noget ved dem.