Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Løkke fik Danmark dårligst gennem krisen

Dansk økonomi er igen på vej frem. Men da Løkke var i førersædet, mistede Danmark over 100.000 private arbejdspladser samtidig med, at flere af vores nabolande så flere private jobs komme til.

»Lars Løkke Rasmussen var faktisk et af de fire-fem mennesker i Danmark, der havde muligheden for at justere kursen i den økonomiske politik. Det gjorde han bare ikke. Da den globale krise kom, var Danmark derfor udsat som en Limfjordsby under stormvejr fra vest.« Foto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

For nylig havde Berlingske en måling over, hvordan danskerne vurderer Helle Thorning og Lars Løkke Rasmussen på en række parametre. Statsministeren slog Løkke med længder på både troværdighed, moral og velfærdspolitik.

Men så fik jeg kaffen galt i halsen. På spørgsmålet om, hvem der er »den bedste til at lede Danmark igennem en alvorlig krise«, bedømte danskerne Helle Thorning og Lars Løkke til at være praktisk talt lige gode. Stillingen 31-30 i Løkkes favør.

Men hvordan var det nu lige, det gik for Løkke, da han skulle håndtere krisen? Løkke fik Danmark dårligst gennem den økonomiske krise, når vi sammenligner os med vores nabolande og ser på et helt centralt parameter – nemlig udviklingen i antallet af private arbejdspladser.

Danmark mistede over 100.000 private arbejdspladser i samme periode, som både Sverige og Tyskland havde en fremgang i den private beskæftigelse. Ikke nok med det. Faktisk mistede Danmark flere private arbejdspladser end det gennemsnitlige procentvise tab i EUs medlemslande.

Venstre-folk vil forsvare Løkke med, at han jo først blev statsminister efter, at krisen ramte Danmark. Så er det hans ansvar, at vi blev så hårdt ramt? Åh ja, i høj grad.

Lars Løkke er vel en af de mest centrale aktører bag politikken i 00’erne frem til krisen samt i de første år efter dens indtræden, hvor problemerne skulle håndteres. Allerede fra 1998 havde Lars Løkke været næstformand for Venstre. Fra VK-regeringens start i 2001 var han en af Foghs tungeste ministre i Sundheds- og Indenrigsministeriet. Fra 2004 sad han i det helt centrale og magtfulde økonomiudvalg, hvor regeringens økonomiske politik blev tilrettelagt. Og fra 2007 sad Løkke tilmed selv for udvalgets bordende som finansminister.

VKOs politik og oppustningen af boligboblen var så uansvarlig, at den var en central årsag til, at Danmark blev ekstraordinært hårdt ramt af krisen. Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen sagde i december 2009, at vi kan »takke os selv for, at krisen i Danmark blev langt mere dyb end i andre lande.« Krakas finanskrisekommission peger direkte på VKs politik op til krisen som forklaring på dens alvor i Danmark. Rangvid-udvalget om finanskrisens årsager i Danmark peger blandt andre faktorer også i Løkkes retning, når finanskrisens dybde skal forklares.

Lars Løkke Rasmussen var faktisk et af de fire-fem mennesker i Danmark, der havde muligheden for at justere kursen i den økonomiske politik. Det gjorde han bare ikke.

Da den globale krise kom, var Danmark derfor udsat som en Limfjordsby under stormvejr fra vest. Danmarks skinnende økonomi op gennem 00’erne var en overophedet boble. Da den brast, gik det ud over os alle, men i særklasse ramte det tusindvis af danske lønmodtagere ganske hårdt. Som sagt mistede vi over 100.000 private arbejdspladser, og pensionsopsparinger raslede ned i værdi kun overgået af boligpriserne.

Her viste Venstre og Løkke så, at de ikke kun svigtede, før han blev statsminister. Som statsminister i Danmark førte han også en forkert krisepolitik.

Den beslutning fra Løkkes tid som statsminister, der mest udtalt har gjort krisen i Danmark dybere og længere, end den ellers ville have været, var da han stod i spidsen for Genopretningspakken fra 2010. Året inden havde VKO gennemført en skattereform med markante skattelettelser for de mest velstillede danskere. Nu betalte arbejdsløse danskere prisen med den drastiske dagpengereform, og samtidig var det erklærede ønske med pakken, at »(de) offentlige budgetter (skulle) gennemgås med en tættekam«. Og der blev skam skåret ned. I 2011 var der decideret minusvækst i det offentlige forbrug.

I en situation, hvor forbrugertilliden faktisk var på vej op, og det begyndte at gå bedre med økonomien, trak Lars Løkke altså fuldstændig tæppet væk under trygheden for de arbejdsløse og købelysten hos danskerne.

Løkke var endnu en gang ansvarlig for, at der blev ført en fejlslagen politik. Mens han havde hældt kul på i år, hvor der skulle have været skruet ned for blusset, slukkede han nu som statsminister den glød af økonomisk optimisme, der kunne have fået Danmark hurtigere tilbage på sporet.

Konsekvenserne af Løkkes fejlslagne politik var så omsiggribende, at da Venstre i 2011 forlod Statsministeriet, var der tusindvis færre private arbejdspladser, end da de overtog det efter Nyrup ti år tidligere i 2001. Igen er det en helt enestående dårlig præstation, når vi sammenligner os med vores naboer eller med EU som helhed.

VKO-flertallet formøblede et historisk opsving i 00’erne. Det bærer ikke mindst Lars Løkke et ansvar for.

Alt dette var bagtæppet, da Helle Thorning-Schmidt blev statsminister. Der var ikke langsigtet balance i dansk økonomi. Vi var slet ikke ude af krisen, og nærmer os først enden af den tunnel nu. Regeringen har med reformer og investeringer fremtidssikret den solidariske velfærdsmodel, der har vist sig stærk og velfungerende. Siden kurven vendte i foråret 2013, er der blevet over 40.000 flere danskere, der har et arbejde at stå op til.

Socialdemokraterne passer på det Danmark, du kender. Med basis i en sund økonomisk politik. Med ansvarlighed, fokus på maksimal beskæftigelse og investeringer i en velkvalificeret arbejdsstyrke. De borgerlige fører imens kampagne om, at Løkke igen skal have nøglerne til Statsministeriet.

Med tanke på, hvordan det gik sidst, burde målinger af evner til at navigere i en økonomisk krise være hårdere ved Lars Løkke Rasmussen. Forhåbentlig bliver vælgernes dom det også.