Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Løft blikket fra gymnasierne – og over mod erhvervsskolerne

Alt for mange unge – og deres forældre – ser bort fra erhvervsuddannelserne, når der skal vælges uddannelse. Og så skal unge have et mere naturligt forhold til karakterer, for de skal vænne sig til at blive bedømt på arbejdsmarkedet.

Berit Toft Fihl Fold sammen
Læs mere
Foto: Berit Toft Fihl

I denne uge offentliggjorde undervisningsministeren en trivselsundersøgelse blandt de danske gymnasieelever, som viser, at langt hovedparten af de unge er glade for at gå på gymnasiet. Ministeren mener dog samtidig, at alarmklokkerne ringer, fordi op mod hver tredje elev har overvejet at droppe ud.

Det får også mine alarmklokker til at ringe. Men næppe af de helt samme grunde som ministeren.

Jeg havde gerne set, at ministeren på baggrund af tallene havde taget den meget vigtige debat om, hvorvidt vi har den rette fordeling af unge på vores ungdomsuddannelser. Optagetallene vidner desværre stadig om, at unge og deres forældre slår autopiloten til og vælger en gymnasieuddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Alt for mange unge og deres forældre går udenom de over 100 erhvervsuddannelser, selv om udsigten til fast job og gode karrieremuligheder er særdeles god på langt de fleste erhvervsuddannelser.

Derfor skal min opfordring til ministeren være, at hun sætter sig i spidsen for, at vi får gjort op med uddannelsessnobberiet og uvidenheden, som stadig hersker i forhold til de faglærte uddannelser.

Berit Toft Fihl Fold sammen
Læs mere
Foto: Berit Toft Fihl.

For danske erhvervsledere og det danske samfund er det helt afgørende, at vi finder nogle løsninger, der guider flere unge til erhvervsuddannelserne. Ellers er den sørgelige udgang, at vi kommer til at mangle rigtigt mange talenter i danske virksomheder. En analyse fra Danmarks Vækstråd har tidligere vist, at vi vil mangle op til 85.000 faglærte, hvis de nuværende uddannelsesmønstre fortsætter.

Mine alarmklokker ringer også, fordi de unges svar i trivselsundersøgelsen vidner om, at unge bygger alt for mange forventninger op til sig selv. Det er ikke krav, som vi fra virksomhedernes side stiller. Vi vil gerne have, at ungdomsuddannelserne udløser unges potentialer, lærer dem at opstille realistiske forventninger og giver dem gode vaner med til arbejdslivet.

»På jobbet får man ikke egentlige karakterer, men i et job er det helt naturligt, at ens indsats løbende bliver vurderet, og det skal de unge kunne håndtere.«


For alle ungdomsuddannelser er det afgørende, at uddannelserne understøtter de unges selvværd og realistiske syn på sig selv, deres kreativitet og deres nysgerrighed. Og det er næppe karaktersystemet i sig selv, der er problemet, men den opmærksomhed og betydning, som de unge tillægger karakterer.

Alarmklokkerne blinker især, når vi kigger på kvinderne, som er særligt tilbøjelige til at føle sig presset. Vi skal derfor derhen, hvor det er helt naturligt at få karakterer. Og samtidig skal ungdomsuddannelserne give plads til, at de unge lærer at forstå eget potentiale.

På arbejdsmarkedet er vi afhængige af, at det er helt tydeligt, hvilken kandidat vi sidder overfor, når vi skal besætte et job. Her spiller karaktererne selvfølgelig en stor rolle, især for nyuddannede. På jobbet får man ikke egentlige karakterer, men i et job er det helt naturligt, at ens indsats løbende bliver vurderet, og det skal de unge kunne håndtere.

Skal vi som erhvervsledere kunne sove roligt om natten, er det vigtigt, at de unge bliver bygget op til at have personlige ambitioner og lyst til at tage ansvar. Det er forudsætningen for, at vi får dygtige medarbejdere og ambitiøse ledere og iværksættere.