Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ligestillingspolitik på afveje

EUs ligestillingspolitik er kørt af sporet. EU skal ikke blande sig i, hvordan ledelsen af den enkelte private virksomhed vælger at sammensætte sin bestyrelse eller i nationale barselsregler. I stedet bør EU fokusere på at styrke kvinders uddannelsesmuligheder.

Læs mere
Fold sammen

EUs ligestillingspolitik er kørt af sporet. Mens alt for mange kvinder overalt i Europa sidder passivt på arbejdsmarkedets sidelinje, fortaber EU sig i detailregulering om kvoter, barsel og såkaldte »kønssøjler« i EUs økonomiske 2020-strategi. I Danmark klarer kvinderne sig rigtig godt. De seneste fem år er antallet af kvinder i danske bestyrelser fordoblet – uden brug af kvoter vel at mærke. 44 pct. af danske kvinder over 35 år har en videregående uddannelse. For danske mænd er tallet 35 pct. Og danske drenge forlader folkeskolen med gennemsnitligt ti pct. lavere karakterer end danske piger. Danske kvinder er godt på vej, men vender vi blikket ud i Europa ser vi desværre et andet billede.

Næsten en tredjedel af de europæiske kvinder deltager ikke aktivt på arbejdsmarkedet på grund af manglende pasningsmuligheder for deres børn. Det er en alvorlig strukturel barriere for europæiske kvinder, og her er der for alvor behov for, at vi i ligestillingspolitikkens navn råber vagt i gevær. For det fratager en lang række europæiske kvinder muligheden for at vælge, om de vil være hjemme og passe børn, eller om de vil forfølge deres karriere. Derfor skal vi løfte blikket væk fra den forfejlede detailregulering og grave et spadestik dybere for at tage fat om roden af problemet: Strukturelle barrierer for, at kvinder har de samme muligheder som mænd.

Seneste skud på stammen i EUs afsporede ligestillingspolitik er en statusrapport, der underbygger EUs misforståede mantra om positiv særbehandling af kvinder. Et stort flertal i Europa-Parlamentet stemte for denne rapport. Venstre stemte imod. Vi er imod, at kvinder skal have en særstatus i al EU-lovgivning helt generelt. Vi er imod at indføre fælleseuropæiske kvoter for kvinder i bestyrelser og øremærket barsel til mænd. Vi er imod positiv diskrimination af kvinder, fordi vi grundlæggende er imod enhver form for diskrimination – positiv såvel som negativ.

I Venstre går vi derimod ind for enhver persons frihed til at vælge. Kvinder og mænd skal naturligvis have friheden til at vælge at blive hjemme hos ungerne i en periode, hvis det er det, de ønsker. Det er ikke samfundets, men den enkelte families ansvar at tage det valg. Hvad der er samfundets ansvar, er at sikre, at vi har tilstrækkelige pasningsmuligheder, og at de pasningsmuligheder, vi har, er af en så høj kvalitet, at de giver den enkelte familie friheden til at vælge, om deres børn skal passes ude eller i hjemmet. Det er samfundets ansvar, og det er her, EU bør lægge sin energi.

Tager man et kig på tallene, så er kvinder ganske rigtigt underrepræsenteret i europæiske bestyrelser, og kvinder vælger oftere at gå på barsel i forhold til mænd. Det handler ikke om diskrimination af kvinder. Det handler om valg og muligheder.

Først og fremmest handler kvinders repræsentation i bestyrelser om, hvordan ledelsen af den enkelte private virksomhed vælger at sammensætte sin bestyrelse. Det kan aldrig blive hverken statens eller EUs rolle at blande sig i, hvordan en ledelse eller en ejer vælger at sammensætte sin bestyrelse. Kvinder skal naturligvis have de samme muligheder som mænd for at kandidere til en bestyrelsespost, men i Danmark og i EU, hvor vi hylder den private ejendomsret, er det direkte selvmodsigende at indføre kvoter for kvinder i bestyrelser. Frem for positiv diskrimination af kvinder i erhvervslivet skal vi give kvinderne mulighederne for at uddanne sig og konkurrere på lige fod med mænd på arbejdsmarkedet. Det er ikke kun godt for den enkelte kvinde, men for samfundet som helhed, da vi sikrer at alt talent – mandligt som kvindeligt – bliver bragt i spil.

Dernæst handler kvinders overrepræsentation i barselsstatistikkerne om manglende muligheder for, at familierne kan vælge frit. I Danmark har vi en rigtig god model, hvor det er op til den enkelte familie at vælge, hvordan barslen skal fordeles mellem forældrene. Det giver den maksimale frihed for den enkelte familie til at vælge den model, der passer dem bedst. De muligheder har mange familier rundt om i Europa ikke.

Men her er det vigtigt at holde tungen lige i munden: Barsel er ikke EU-politik. Det er tværtimod op til de enkelte EU-lande. Det er ikke EUs rolle at sige hverken til eller fra i forhold til, hvordan de enkelte EU-lande fastlægger reglerne for barsel. Derfor går EU også langt over grænsen, når man fra Bruxelles vil fastlægge regler for kvinder og mænds barsel.

Mænd og kvinder skal have lige muligheder for at træffe deres egne valg. Men diskrimination er ikke svaret. Diskrimination, positiv såvel som negativ, er det modsatte af frihed og lige muligheder. Derfor skriger det til himlen, når EU i sin forfejlede ligestillingspolitik detailregulerer og træder langt ind over de enkelte medlemslandes kompetencer. Frem for at detailregulere bør EU tage et effektivt serviceeftersyn af de mange strukturelle barrierer, der afholder kvinder fra at deltage på lige fod med mænd på arbejdsmarkedet, som stadig ikke er nedbrudt. Den klarer vi nemlig langtfra med et par kvoter.

Hvis EU valgte at fokusere på strukturelle reformer, ville ligestillingskampen for alvor være af værdi. Der er nemlig brug for at sikre og styrke kvinders uddannelsesmuligheder og muligheder for at bruge sine kompetencer på arbejdsmarkedet. Med bedre uddannelse og lige adgang til arbejdsmarkedet er vejen til toppen nemlig banet for de kvinder, der måtte ønske det. Familieliv og karriere skal i Europa ikke være »enten eller«, men et »både og«. Med bedre børnepasningsmuligheder bliver både mor og far tilskyndet til at vælge arbejdet uden at fravælge familien.