Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ligestilling på chefgangene

»Med andre ord skal de iklæde sig en ham af stinkende alfa-han. Intet under, at mange på den baggrund takker nej. Det ville jeg som mand også gøre.«

30DEBSTIGGRENOV-115029.jpg
Stig Grenov
Læs mere
Fold sammen

Kvinders indtog på chefgangene vil givetvis bidrage til en mere helstøbt ledelseskultur i erhvervslivet. Det beskæmmende er, hvor stereotype løsningsmodeller der anvises for at nå en større ligevægt. Således også i Berlingske Business 20. juni, hvor Birgitte Baadegaard og Sabrina Spangsgaard kaster sig ud i en opskrift på, hvordan kvinder når toppen.

»Kvinder må ikke blive til minimænd,« lægges der ud med efterfulgt af otte konkrete vejledninger i, hvordan de så bliver det. De skal groft sagt være stærke, iscenesætte sig selv, være egoistiske fremfor fællesskabsorienterede, tale skarpt uden nuancer, tillægge sig en bas-stemme (eventuelt med hjælp fra en talepædagog) og uddanne sig efter, hvor pengene ligger. Med andre ord skal de iklæde sig en ham af stinkende alfa-han. Intet under, at mange på den baggrund takker nej. Det ville jeg som mand også gøre.

Sandheden er, at chefer, hvis eneste ambition er at opfylde deres eget uopfyldelige behov for anerkendelse og magt, er ulidelige. Med fare for at udtrykke mig i stereotyper, er det netop her »det kvindelige« islæt kunne udvide forståelsen af ledelseskompetence.

Godt lederskab udfordrer medarbejdernes potentialer, har empatisk indsigt, der overflødiggør øget stemmevolumen for at gennemtvinge beslutninger. Skal ledelsesgangene beriges med sådanne sider, kræver det en helt anden tilgang end at foreslå, at børn og ægtefælle overlades til en au pair-pige, mens karrieren dyrkes.

Både arbejdsgivere og børnefamilier burde erkende, at der er en tid til at være forældre og en tid til karriere. At bleskift, madpakkesmøring, lektielæsning, tøjvask og rengøring på en eller anden forunderlig måde er med til at gøre både kvinder og mænd til bedre ledere. Når det drejer sig om næste generation, har nærvær med vores piger (og drenge) langt større betydning for, om de tør træde ud på dybt vand og forfølge deres drøm, end at rose dem for at møve sig frem i skolen. Der er oceaner af tid til videreuddannelse og karriere, når børnene efter få år flyver hjemmefra.

Erhvervslivet skal samtidig skifte paradigme og forstå, at ledere på 40-60 år i dag langtfra er udbrændt eller færdige med at uddanne sig, tage ansvar og glæde sig over en virksomheds vækst. Skal arbejds- og familieliv trives side om side, må ideen om, at en chef skal være under 30 med 20 års erfaring droppes. Stærke familier giver stabile medarbejdere og siden gode ledere.

Danmark lider af indbygget stress. Vi er konstant angst for, at livet fløjter lige forbi os, og vil nå det hele på én gang. I stedet bør vi acceptere, at småbørnsfamilie rimer skidt på karriere. Indret samfundet, så det bliver mere attraktivt at stifte familie under uddannelse, og skab fleksible arbejdstider på familiens vilkår. Så vil antallet af kvinder i chefstillinger øges.