Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Lige præcis, tænker jeg...

»Præcis, nøjagtig og nemlig« er for mig at høre ord, som især brugtvognssælgere bruger, fordi de vil have kunderne til at føle sig enormt kloge. Vi bruger dem også, når vi kun har hørt efter med et halvt øre.

Foto: Scanpix/Iris Fold sammen
Læs mere

Engang mente og syntes vi noget. I dag siger vi: »Jeg tænker, at ...« Og engang sagde vi: »Du har ret, helt bestemt og yes my boys«. I dag siger vi: »Liiige præcis, liige nøjagtig og nemliig«.

Vi synes sikkert, at vi virker meget kloge og eftertænksomme, når vi siger »jeg tænker...«. Som i disse sætninger: »Jeg tænker, det ville være det eneste rigtige at spærre Trump inde« og »regeringen har lavet rigtige mange fejl, tænker jeg«. Men er det modsatte ikke tilfældet? Er det ikke snarere udtryk for, at vi sender uforpligtende prøveballoner ud, måske fordi vi ikke længere tør mene og synes noget?

Jeg tror, at denne sprogbrug stammer fra terapeuterne, som mener, at det er godt ikke at konfrontere den, man samtaler med. Det bløder samtalen op at sige »jeg tænker…« Og da alle danskere jo har haft kontakt med disse forsigtige typer, er udtrykket blevet hvermandseje.

»Præcis, nøjagtig og nemlig« er for mig at høre ord, som især brugtvognssælgere bruger, fordi de vil have kunderne til at føle sig enormt kloge.

Vi bruger dem også, når vi kun har hørt efter med et halvt øre. Jeg bruger selv vendingerne - både i tale og på skrift - der er intet så smitsomt som sproglige vendinger.

En gang var jeg også smittet af ordet »føle«. Ofte med følgeordene »ligesom« og »et eller andet sted«. Som i sætningen: »Jeg føler ligesom et eller andet sted, at regeringens mange moderne reformer er kyniske.«

Det bliver spændende at høre, hvad der kommer til at erstatte føleriet, prøveballonerne og sælgerordene, tænker jeg!