»Lev med det!« sagde statsministeren slagfærdigt, idet hun lod en pakke tudekiks gå rundt til den let måbende presse

Det er da lodret underligt, at de mest magtfulde midt i »den største krise efter Anden Verdenskrig«, som statsministeren selv siger, ikke et øjeblik overvejede, at alt, hvad de skrev, skulle bevares som dokumentation for eftertiden. Men det gjorde man altså ikke, og vi må forstå, at så vigtigt er det heller ikke med de sms’er