Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Letbaner tiltrækker bilister som fluer til et stykke sukker

Den ny Aarhus Letbane startede efter nogle vanskeligheder med at køre med passagerer 21. december 2017. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017 Fold sammen
Læs mere

Det var med stor interesse, at jeg læste artiklen 6/11 i Berlingske om Skinneeffekten, og hvorfor politikerne er så begejstret for letbane, metroring og tog.

Men samtidig kunne man læse om trafikforskere og lokalpolitikere, der sætter spørgsmålstegn ved letbaner. Kritikerne fremhæver i stedet BRT-busløsninger, som er langt billigere end letbaner. Det er påfaldende, at Lyngby-Taarbæks borgmester Sofia Osmani betegner en letbane som en dårlig og dyr løsning og tilføjer: »Mon ikke, den teknologiske udvikling er løbet fra projektet længe inden?«

Denne argumentation vil sikkert interessere over 400 storbyer i hele verden, der har investeret i letbaner som en fremtidssikret trafikinvestering.

I disse byer har man konstateret, at antallet af biler og busser nedsættes med 20-30 procent i løbet af en kort årrække på strækninger, hvor der etableres letbaner. Bilisterne får dermed et attraktivt alternativ til bilen. Letbaner tiltrækker bilister som fluer til et stykke sukker.

De fleste ønsker ikke at køre i busser, og slet ikke bilister. Busserne er langsomme og sidder fast i trafikken sammen med de øvrige biler. Men bilisterne vil gerne køre på skinner, f.eks. med letbaner der kører i eget vejareal i byerne, fordi de erfarer, at de kan komme ca. 30 procent hurtigere frem end med busser uden forsinkelser i trafikkøer og uden parkeringsproblemer. I mange byer med letbaner bygges Park&Ride-anlæg i udkanten af byen med direkte forbindelse til letbane og indkøbscentre.

Befolkningstilvæksten alene i hovedstadsområdet stiger med 10.000 nye borgere om året og med 5.000 i Aarhus, og mange af dem er bilejere. Dertil kommer de mange nye fortættede byområder med højhuse i København, der vil øge behovet for transport, men med de samme gadearealer til rådighed.

500 københavnere dør hvert år af trafikkens luftforurening.

Bilkøerne bliver længere

De daglige trafikforurenende bilkøer og trafikpropper, som også busserne sidder fast i, bliver længere og længere. Helt galt bliver det i myldretrafikken, hvor man oplever lange trafikkøer af både biler og busser. Det er netop på dette tidspunkt, at der kører flest cyklister, som indånder en mængde sundhedsskadelige fine partikler. Derfor haster det med at få nedbragt luftforureningen, så man med bedre samvittighed kan opfordre københavnerne til at tage cyklen.

Trafikforureningen dækker over alt fra udstødningsgasser til støv fra asfalt og gummidæk – og ikke mindst sodpartikler, der udgør størstedelen af de såkaldte ultrafine partikler, som er hovedmistænkt for de 500 årlige dødsfald i København.

Flere befolkningsundersøgelser i Danmark viser en højere risiko for at få hjerte/kar-sygdomme, sukkersyge, kroniske lungesygdomme, blodpropper i hjernen og dermed øget risiko for en tidlig død, hvis man bor tæt på trafikerede områder.

F.eks. overskrides EUs grænseværdier for NO2 (kvælstofdioxid) flere og flere steder, f.eks. langs H.C. Andersens Boulevard.

En bus slider 10.000 gange mere på vejene end en personbil. Derfor oplever borgerne i bl.a. København hele tiden, at der er vejarbejde i gader med mange busser.

Et letbanenet dæmmer effektivt op for endnu flere daglige bilkøer og trafikpropper, som også busserne sidder fast i. Forureningsfri letbaner i gadeplan vil nedsætte luft- og støjniveauet væsentligt og give bedre plads til de bilister, som er afhængige af at kunne bruge deres bil i det daglige. Det vil give et renere miljø og ikke mindst give et ansigtsløft til den kollektive trafik i gadeplan.

Hvad en ensidig investering i busser, som forårsager voksende bilkøer og stigende luftforurening, betyder for samfundsøkonomien er ikke omtalt i Berlingskes artikel.

Morten Engelbrecht er trafikkonsulent.