Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Letbanen: Holder regeringen sin aftale?

Hvis regeringen mener det alvorligt med at skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark, er Hovedstadens Letbane ikke til at komme udenom. Vi står hovedrystende over for, at man på Christiansborg angiveligt leger kispus med noget så vigtigt og presserende.

11DEBSOPHIE-H-STORP-ANDERSE.jpg
Sophie Hæstorp Andersen Sophie Hæstorp Andersen
Læs mere
Fold sammen

Hvis regeringen mener det alvorligt med at skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark, er Hovedstadens Letbane ikke til at komme udenom. Derfor er det bekymrende, at der nu bliver sået tvivl om dens tilblivelse. Og mest bekymrende er det, at det sker på et forkert grundlag.

Selvom transportminister Hans Christian Schmidt med den ene hånd forsikrer, at Venstre står ved en aftale, og at anlægsloven for letbanen nok skal blive til virkelighed inden Grundlovsdag, så forhaler han processen med den anden hånd ved at skabe tvivl og trække sagen i langdrag.

Først var det nærmest full stop, fordi en enkelt medarbejder fra konsulentvirksomheden Cowi fremlagde alternative beregninger – som resten af konsulentvirksomheden i øvrigt rystede på hovedet over. Senest er processen igen blevet forhalet, fordi Transportministeriets ageren i forløbet omkring Aarhus Letbane er blevet mødt med kritik af statsrevisorerne – uagtet at formandskabet for Statsrevisorerne, ved formand Peder Larsen og næstformand Henrik Thorup, udtaler, at statsrevisorerne alene har forholdt sig til ministeriets ageren og ikke til styringsmodellen for letbanerne, og derfor giver sammenligningen mellem letbaneprojektet i Aarhus og letbaneprojektet i hovedstaden ikke mening. Det er, som om transportministeren glemmer, at Hovedstadens Letbane ikke er et rent statsligt projekt. Den er tværtimod bredt funderet og ejet af både stat, region og kommuner, og den vil komme både borgere og erhvervsliv til gode.

Og ja, selvfølgelig skal der være sikkerhed for, at økonomien er i orden, som ministeren siger. Pointen er bare, at økonomien i Hovedstadens Letbane er robust, og det har eksterne rådgivningsfirmaer nu i flere omgange dokumenteret. I forbindelse med udbudsrunden – som skulle være startet her i maj – vil letbanens økonomi helt naturligt blive markedstestet. Skulle det mod forventning vise sig, at de tilbud, der kommer, ikke stemmer overens med budgettet, har det hele tiden været planen, at parterne på den baggrund kan revurdere projektet. Derfor giver det ikke mening, hvis processen skal stoppes nu med henvisning til f.eks. økonomistyring.

Endnu mere alvorligt er det, at hver gang letbanen forsinkes og forhales, så koster det ejerkredsen dyrt – og det er i sidste ende skatteborgerne, der kommer til at samle den regning op.

 

Får vi omvendt projektet på skinner, er letbanen en god forretning for hele Danmark. Letbaner i Bergen og London har vist sig at medvirke til, at anlægsinvesteringerne er tjent ind igen op til 20 gange. Det kan for Hovedstadens Letbanes vedkommende betyde, at letbanen vil medvirke til investering og udvikling for 40-80 mia. kr. i de kommende år. Det anslås f.eks., at en letbane langs Ring 3 i hovedstadsområdet kan være med til at skabe op til 20.000 nye arbejdspladser og tiltrække 40.000 nye indbyggere til området.

I tiltro til at partierne bag det brede politiske forlig om letbanen selvfølgelig vil overholde deres aftale, har mange store virksomheder i hovedstadsområdet derfor besluttet at placere sig eller udvide i forhold til den kommende letbane. Placeringen af de store virksomheder vil skabe vækst og udvikling i hele området langs Ring 3. På samme vis betyder letbanen et kæmpe potentiale for bl.a. Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som med store videns- og teknologitunge virksomheder i nærområdet får et kæmpe løft i forhold til forskning og innovation.

Det klinger derfor noget hult, når regeringen taler om vækst og arbejdspladser, og samtidig sår tvivl om et så stort og afgørende projekt som letbanen, der ville kunne gøre en markant forskel i hovedstadsområdet – og til gavn for hele Danmark.

Vi må heller ikke glemme, at letbanen på Ring 3 også bidrager til at løse en anden kæmpe udfordring, nemlig den stigende trængsel i hovedstadsområdet.

Det anslås, at 13-14 mio. passagerer årligt vil bruge letbanen, som eksempelvis vil kunne fragte passagerer fra Herlev til Glostrup Station på kun ca. ti minutter. En tur, som i dag koster ekstra spildtid i kø på vejen eller i bus, og som kræver mange skift med S-tog. Tid, som kunne bruges på at arbejde, hente børn i børnehaven eller dyrke venner og fritidsinteresser. Letbanen vil forbinde Ishøj i syd med Lundtofte nord for Lyngby – en strækning, som i dag ligger helt uden for S-togsnettet.

Trængselsproblemerne i hovedstadsområdet er vi nødt til at tage alvorligt. De koster nemlig samfundet i omegnen af to mia. kr. – om året. I de kommende ti år vil hovedstadsområdet få 200.000 nye indbyggere, og det skønnes, at de to mia. kr. så bliver til fire.

Det er med andre ord på høje tid at få Hovedstadens Letbane tilbage på skinnerne.

 

Vi, der står bag denne kommentar, er forenet om en sag på tværs af politisk ståsted. Det handler om, at vi forventer, at en aftale er en aftale – og at vi står hovedrystende over for, at man på Christiansborg angiveligt leger kispus med noget så vigtigt og presserende, som denne sag er.

Og man behøver i øvrigt ikke være en dreven politiker eller en erfaren analytiker for at forudsige, hvad ministeren og regeringen vil svare til vores velmente opråb: At regeringen blot forsøger at udvise rettidig omhu ved at sikre sig, at et så dyrt og omfattende projekt som Hovedstadens Letbane nu også er helt gennemberegnet. At regeringen udviser ansvar.

Men faktum er, at der allerede er kastet mange gode penge efter et grundigt forarbejde og detaljerede beregninger. At vi med udbuddet får markeds- testet budgettet og herefter kan tage stilling. At det koster penge for hver dag, vi venter. Og endelig, at vi med Hovedstadens Letbane allerede har lært af udfordringerne omkring Aarhus Letbane.

Så hvorfor i alverden trække tiden ud – og dermed kaste dårlige penge efter gode? Hvorfor ikke bare komme i sving? Svaret blæser i vinden. Og det er faktisk lidt af en skandale.

Kommentaren er skrevet af: Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand for Region Hovedstaden, Henrik Thorup (DF), næstformand for Statsrevisorerne, Karin Søjberg Holst (S), borgmester i Gladsaxe, John Engelhardt (V), borgmester i Glostrup, og Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk