Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Først Danisco og nu ISS har været store og interessante godbidder for globale selskaber med opkøbsplaner og pengepungen i orden. Visse kommentatorer finder situationen begrædelig. Og ingen tvivl. Noget af den danske selvforståelse med, at landet har kunnet fremvise selskaber der kunne spise kirsebær med de store er kommet under pres.
Hvorvidt det er godt eller skidt for Danmark med disse virksomhedssalg kommer dog i sidste ende ikke an på nationale følelser, men på om der fortsat vil være værdiskabelse fra disse koncerner her i landet. Det forstået som arbejdspladser og skatteindtægter såvel direkte som indirekte, som kan være med til at sikre den generelt høje levestandard i Danmark. Det kræver lønninger tjent og beskattet i Danmark og ikke kun virksomhedsskatter.
Nogen finder det begrædeligt og andre accepterer, at det ligger i aktieselskabets natur at nogen kan købe hele eller dele af selskaberne, hvis de er til salg. Målet vil være, at den samlede koncern vokser i værdi. På den baggrund er virksomhedshandlerne godt pressestof.
Tidligere ville handel og vilkår blive klaret i en diskret due dilligence. I dag er det muligt for såvel mindre som større aktionærer at arbejde med medierne som det sted, hvor aktiekurser fastsættes og dramaet om, hvorvidt handlen kan gennemføres eller ej, udkæmpes.
Slaget om Danisco-aktierne ryddede forsider og kurserne blev vel reelt påvirket. Her var det en mindre, men nødvendig for at nå de magiske 90 procentdel af ’sælgerne’, som signalerede tvivl om prisen. For så vidt godt spin.
Nu skal man ikke nødvendigvis imødese, at større aktionærer vil prøve det samme med deres aktier i ISS. Men åbenbart hos en del af ejerkredsen hos den opkøbende virksomhed. Og så bliver det virkelig svært at gennemskue for lægmand, som er dem, medierne ellers reelt kan påvirke.
Så måske burde udgangen blive, at man overhører spin og medietørst og i stedet vælger at lytte til de professionelle ledelser i bestyrelser og direktioner, som ejerkredsen i begge selskaber hidtil har accepteret forvaltede til deres bedste.
Hvorvidt krav til aktiekurs og det mediefokuserede drama giver reel værdiskabelse i Danmark må historiebøgerne beskrive. Indtil da kan det dog være, det vil være med til at sælge flere aviser. Og så er den del af formålet opnået. Men der gambles med milliarder.