Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ledelse - mindre retorik, mere viden, tak!

Peter Holdt Christensen og Nicolai J. Foss Ledelse er langt mere end enkeltstående anekdoter og hurtige løsninger. Ledelse er også en forskningsdisciplin.

Formidlingen af ledelse synes ofte ikke at handle om at viderebringe, anvende og diskutere resultater fra forskningen. Snarere synes det at være en retorisk disciplin, hvor historiefortællingen bliver langt vigtigere end hvorvidt det budskab der formidles nu også kan gøre en reel forskel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er egentlig intet mystisk ved ledelse. Det handler om påvirkning af mennesker i sociale grupper således, at deres handlinger passer ind i et overordnet mønster, der understøtter organisationen eller gruppens mål. Socialpsykologi og forskellige typer samfundsvidenskaber har givet vigtige bidrag til forståelsen af ledelsesadfærd. Sammen med statistiske analyser og kvalitative studier har det øget vores indsigt i, hvilke ledelsestiltag, der virker i hvilke situationer, og hvorfor de gør det. Ledelse er således et område, der er understøttet af seriøs, empirisk forskning.

Men det er overraskende hvor lidt af denne ledelsesforskning der formidles til danske ledere gennem blandt andet bøger om ledelse og ikke mindst gennem hvad der skrives i især avisernes erhvervstillæg. Den seriøse ledelsesforskning ender alt for sjældent i avisernes spalter, der til gengæld fyldes med fine, men tomme ord. Det er ærgerligt, fordi den gode og i høj grad relevante videnskab fortjener at komme til orde. Og det er måske endda et problem, at danske ledere ikke får adgang til beslutningsstøtte, der kan være til gavn for organisationernes problemløsning, og dermed også være til gavn for det danske samfund. Det er klart, at noget af den ny viden når ud i praksis gennem uddannelserne, men det er ofte en meget langvarig proces, der ikke giver svar på dansk erhvervslivs mere aktuelle problemer.

Der kan være mange grunde til, at den seriøse ledelsesforskning har svært ved at nå ud. For det første er universiteternes og handelshøjskolernes belønningsmekanismer ikke gearet mod formidling, og derfor løftes opgaven næppe i tilstrækkeligt omfang af dem, der faktisk burde gøre det. Forskerne er primært interesseret i at skrive i tidsskrifter som reelt ikke er rettet mod et erhvervspublikum. For det andet er markedet for ledelsesrådgivning fyldt med aktører, der ofte er bedre til formidling end forskere, men hvor den måde, budskabet formidles på, og ikke den forskning, det bygger på, risikerer at være i centrum. For det tredje tager den gode forskning tid, og i en tid hvor organisationer har brug for løsningen allerede i går, passer tidskrævende forskningsprocesser vanskeligt ind.

Der er ofte brug for brandslukning. Men brandslukning fungerer nu engang bedre på den korte end lange bane og kan oven i købet have ikke-intenderede, dårlige resultater på den lange bane. Ledelse bliver derfor baseret på hurtige løsninger som seriøse forskere oftest ikke er meget for at være med til at levere. Endelig, for det fjerde, er der tale om, at der skal arbejdes med den relevante forskning. Man kan ikke bare tage den ud af en lærebog og bruge den som en algoritme. Virkeligheden er kompleks og præget af stor forskellighed. De forskningsbaserede resultater skal derfor sættes ind i en konkret sammenhæng. Mange erhvervsledere, der ikke altid ser tilbage på deres studietid med entusiasme, har ikke tålmodigheden til dette. Forskerne er måske også mindre interesseret i at afprøve, om deres forskning holder i praksis.

Vi mener derfor, at der er opstået et tomrum mellem den ledelsesforskning, der faktisk eksisterer, og de behov, organisationer har for at vide hvad og hvordan ledelsesinterventioner virker. Problemet med dette tomrum er, at det bliver fyldt ud med alt for meget tom snak om ledelse. Formidlingen af ledelse synes for ofte ikke at handle om at viderebringe, anvende og diskutere resultater fra forskningen. Snarere synes det at være en retorisk disciplin, hvor historiefortællingen bliver langt vigtigere end hvorvidt det budskab, der formidles, nu også kan gøre en reel forskel i virkeligheden. Det betyder blandt andet, at enkeltstående, spektakulære anekdoter blæses op til at være af generel betydning for erhvervslivet, også selv om de slet ikke er repræsentative for noget.

Det grundlæggende problem er, at alt for megen litteratur om og diskussion af ledelse i for høj grad er afkoblet fra evidens – eller med andre ord viden om, hvordan og hvorfor noget virker. Det er naturligvis vigtigt også at mene noget om, og at diskutere, ledelse. Men det er først og fremmest vigtigt at vide noget om ledelse. Derfor er det nødvendigt med hvad der kaldes evidensbaseret ledelse.Evidens opnås gennem systematiske undersøgelser af et givent område, og adskiller sig fra for eksempel anekdoter ved blandt andet at påvise en vis grad af sikkerhed for, at en bestemt ledelsesindsats fører til en bestemt effekt. Mennesker, såvel ledere som ansatte, er forskellige, og opfører sig forskelligt, og derfor kan det nogle gange være svært at forudsige hvilke effekter en bestemt ledelsesindsats kan få. Hvilket dog ikke bør afskrække hverken den gode leder eller ledelsesforsker i at forsøge at etablere en mere evidensbaseret fremfor udelukkende anekdotisk og retorisk forståelse af fænomenet.Problemet med den evidensbaserede ledelse er, at den for det første ikke alene kræver tilsidesættelse af eksisterende overbevisninger og retorik, men også – og især – netop forudsætter at disse udfordres. For det andet kræver det tid til både indsamling og analyse af data. Det er langt lettere at mene noget om ledelse, end at vide noget om ledelse. Men i enhver praksis er det nødvendigt med viden, og selvom fremskaffelsen af viden kan være besværlig er det en nødvendig proces for både at understøtte og videreudvikle ledelsesdisciplinen.

Vores ærinde er ikke at ødelægge enhver god diskussion om ledelse, men derimod at understrege at ledelse er langt mere end enkeltstående anekdoter og hurtige løsninger. Ledelse er også en forskningsdisciplin, som både er præget af, at forskere kan have svært ved at formidle deres forskningsresultater til et bredere publikum, ligesom et bredere publikum kan have svært ved at gennemskue relevansen af forskningsresultaterne. Derfor er der brug for en gylden middelvej – ikke et tomrum – hvor den seriøse ledelsesforskning får bedre betingelser. Det kræver ikke kun bedre forskningsformidling, men også langt færre ledelsesfloskler og dermed langt flere muligheder for, at ledelsesforskningen kan gøre en positiv forskel i ledelsespraksis.