Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ledelse med liv, lyst og visioner

Ledelse i det offentlige skal efterses, har jeg lige læst. Det er på høje tid! I det offentlige er alt for mange ledere, som aldrig skulle have været ledere. Jeg er mest bekendt med forholdet inden for skoleverdenen, men det gælder også andre steder. I denne avis stod der for ikke længe siden, at antallet af administrative ansatte på landets sygehuse er steget med 30 pct., mens de såkaldte varme hænder er steget med otte pct. i samme periode.

Der er desværre sket det samme i andre dele af den offentlige sektor. Alverdens konsulenter i administrationen, men færre hænder til forbedringer hos borgerne. Det er grotesk, og den helt forkerte vej at gå.

Det handler om vores fælles velfærd, som nu kræver så stor administration, at den kvæler kerneopgaverne. En stor del af administrationen bruges til måling, indberetning og tjek. Til gavn for hvem?

På sygehusene har man indført »Sundhedsplatformen«, som har medført, at adskillige dygtige og erfarne læger er holdt op med at arbejde før tid, hvilket naturligvis er et tab af viden og erfaring. Lægerne orker ikke at skulle udføre HK-arbejde, og det er ikke det, de er uddannet til og ønsker at beskæftige sig med. Lægesekretærer, som er dygtige til netop rapporteringsopgaver, fyres, for at overlæger selv skal sidde og famle ved tasterne. Ren idioti – og spild af dyre lønkroner!

Udover øgningen i antallet af forvaltningsansatte har der i en årrække været en udvikling, hvor man har valgt at lægge skoler sammen. Det kan være en god løsning, da forskning viser, at hvis skoler bliver for små, falder det faglige niveau. Ved sammenlægning bør skolen befinde sig på en matrikel eller på to meget tæt på hinanden. Ellers er ledelseskraften i fare.

Mange vuggestuer og børnehaver er også blevet lagt sammen i grupper på tre eller flere med en »klyngeleder« i spidsen. Også betænkeligt.

»Regnedrengene« i forvaltningerne har via nogle excel-ark påvist, at der var store besparelser i lederløn ved øvelsen. Men regnestykket er ufuldendt, for der er ikke taget højde for fraværet af ledelse og de mange dyre konsekvenser, der ofte følger med i form af højere sygefravær og manglende kvalitet i pædagogikken.

Afgørende forudsætning

God skoleledelse er en af de mest afgørende forudsætninger for en positiv udvikling i den danske folkeskole.

God ledelse kræver nærhed. En leder skal være tæt på de mennesker, der skal ledes. Ved sammenlægning er mellemledere nødvendige. Et stort minus ved det er, at de større afgørelser ikke kan klares uden involvering af den øverste leder. Der bliver derfor ofte tale om ledelse uden kraft. Vejen til beslutninger bliver for lang og tager tid, medarbejderne føler sig ikke set og hørt, føler sig overset og kan ende med at blive demotiveret.

Organisationen Lederne taler om ledelse på »den skandinaviske måde«, hvilket netop står for kort afstand mellem leder og ansatte, en høj grad af involvering af medarbejderne i beslutningsprocesserne og tildeling af ansvar og selvstændighed på alle niveauer. Netop den ledelsesform er med god grund udbredt i det offentlige. Men skandinavisk ledelse er ikke det samme som, at lederen ikke påtager sig lederskabet og klart er den, der går forrest og sætter mål og rammer.

Et konkret eksempel: Et sted på Sjælland i samme område med samme type forældre og børn ligger der to børnehaver. Der er 60 børn i hver. I den ene er der ro, orden og harmoni mellem børnene. Når de leger vildt, skal det foregå ude. Indenfor er der ret stille. Børnene går på strømpesokker og taler med dæmpede stemmer. I den anden er der råb og skrig og mange konflikter mellem børnene. Der er ingen regler for, hvordan de tackles, og det er svært at finde ro til en god leg. Eneste forskel: Ledelse!

Vi trænger i den grad til bedre ledelse af vores institutioner og skoler. Mindre skoler med et elevtal på 600-700 med tydelig ledelse med en chef, en souschef og måske en afdelingsleder eller to, alt efter elevsammensætningen.

Vi skal have stærke ledere i vores institutioner, og de skal kunne sætte deres eget hold, altså kunne hyre og fyre. Naturligvis sammen med repræsentanter fra ansatte og forældre og på et veldefineret grundlag. Alle vinder ved høje krav og forventninger.

En leder skal ville noget med sin ledelse, have en vision, et engagement og en ambition om at nå sine mål.

En leder skal kunne begejstre og motivere. En leder skal være god til at kommunikere og få alle til at forstå og løse opgaven. Være god til at rise og rose resultaterne samt ikke være bange for konflikter.

Det bør gøre indtryk på vores beslutningstagere, at der er en stadigt større flugt fra folkeskolen til private skoler. Det er for mig at se meget bekymrende, at samfundet splittes op i rige og fattige, sorte og hvide. Det er en helt forkert udvikling.

Venlig, tydelig og målsættende ledelse betyder alt. Ledelse fordrer synlighed, tilstedeværelse og nærvær. Det modsatte fører til anarki.