Er Dan Parks værker kunst? Medierne er i øjeblikket fyldt med debattører, der enten mener ja eller nej. Derfor gik jeg i gang med at undersøge den danske/vestlige definition af ordet »kunst«. Resultatet af min undersøgelse er mild sagt skuffende. Som meget andet i Danmark, er definition for kunst utrolig abstrakt og upraktisk. Netop derfor er der nærmest verbale slagsmål om, hvorvidt Dan Park laver kunst.

Det eneste man kunne blive enig om, er, at ordet kunst stammer fra oldgræsk, og betyder noget i retning af håndværk. Men naturligvis kan man ikke bare acceptere, at alt håndværk er kunst, for hvad skal kultureliten så leve af? Nej, man er nødt til at ophøje kunst til noget andet. Men hvad?

Den moderne kinesiske definition af kunst er til gengæld meget klar: Kunst er håndværk, som har intention om at sende et budskab. Ifølge den definition er Dan Park så afgjort en kunstner, og han laver bestemt kunstværker. Men hvorfor har nogen interesse i at sige, at Dan Park ikke er kunstner?

Fordi det lyder ikke godt, at staten forbyder nogle former for kunst. Det lyder ikke godt, at staten vil destruere kunst. Det lyder jo af noget fascistisk og diktatorisk. Det lyder sådan, fordi det er sådan. At kalde kunst for ikke-kunst er noget, man har gjort i mange diktatoriske lande.

Men det er et billigt trick, som man ikke benytter sig af så tit mere. Man kan faktisk kun slippe af sted med det, når man har en befolkning, der er uoplyst og derfor meget let at manipulere. Netop derfor har man ikke brugt tricket i Kina siden kulturrevolutionen, fordi befolkningen ikke længere er analfabeter.

De grupper og organisationer, der normalt forsøger at befri systemkritikere, er hyklerisk passive i Dan Park-sagen. De mennesker, der normalt går forrest, når kritikken af menneskerettigheder skal uddeles til tredjeverdens lande, er larmende tavse i Dan Park-sagen. Pludselig kæmper man ikke for den kunstneriske frihed og ytringsfriheden, for Dan Park har fået ’racist-hatten’ på. Pludseligt er en systemkritiker ikke værd at redde, fordi han kritiserer hyklernes eget system.

Det største problem, et samfund kan have, er, at dets befolkning og magthavere ikke kan se problemer. I et samfund, hvor man er blind over for hjernevask og undertrykkelse, er det nødvendigt, at vi har systemkritikere som Dan Park. Han udstiller nemlig den dobbeltmoral og selvfornægtelse, som trives i vores samfund. Uanset, om vi er enige i hans samfundskritik, burde vi kæmpe for hans ret til at ytre den.Hvorfor skal vi være bekymret, når en stat går i gang med at destruere kunst? Måske oven i købet noget kunst, vi ikke selv kan fordrage? Fordi den tyske forfatter Heinrich Heines forudsigelse har vist sig at holde meget godt stik i tidens løb: »Das war ein Vorspiel nur; dort wo man Bücher verbrennt, verbrennt man auch am Ende Menschen.« Hvis man udskifter ordet »bøger« med »kunst«, bliver det til »Det var blot et forspil. Hvor man brænder kunst, ender man med at brænde mennesker.«