Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Lars Løkke, hvordan sover du om natten?

Vi er lige ankommet til Peshawar, hovedbyen i North West Frontier Province i Pakistan. Året er 1988, det er slut juli.

Lars Løkke Rasmussen og vi andre tre danskere i delegationen fra Dansk-Afghansk Venskabsforening går om aftenen ud for at shoppe lokalt. Vi mangler noget andet tøj, så vi ikke stikker alt for meget ud i gadebilledet. Der bliver indkøbt flere sæt Shalwar Kameez, den pyjamaslignende, populære klædedragt her i nærområdet.

Dagen efter tager vi på besøg i nogle af de enorme flygtningelejre, der ligger udenfor millionbyen. Pakistan huser på det her tidspunkt i verdenshistorien op mod to millioner flygtninge fra nabolandet Afghanistan. Det er for os danskere rystende at se, hvilke forhold især de nyankomne familier lever under. De må bo i interimistiske telte og leve af almisser som lokale NGO’er uddeler.

Lars Løkke Rasmussen er på det tidspunkt formand for Venstres Ungdom. Da han kommer tilbage til Danmark et par uger senere, bruger han meget tid på at holde foredrag på blandt andet landbrugsskoler, også om flygtningesituationen. Han arrangerer en konference på Christiansborg med fokus på afghanernes situation. Han vil mobilisere de borgerlige i Danmark til at forholde sig til nøden derude.

Spring frem til september 2016. Lars Løkke har nu opnået den post, han har attrået, siden han var 24 år gammel. Han står i spidsen – ikke bare for regeringen, men for landet. Lars Løkke er statsminister. Lars har nu magt og viden til at kunne gøre en forskel.

Det gør du så, Lars. Du vælger at droppe den aftale, man har haft partierne imellem siden 1979. En aftale om at Danmark i anstændighedens navn modtager et antal flygtninge hvert år, som UNHCR (FN) udpeger som særligt udsatte.

De senere år, siden 2006, har tallet ligget på 1.500 fordelt på en tre-årig periode. Altså i snit 500 mennesker om året. Folketinget har hvert år vedtaget, at Danmark vil leve op til det menneskelige og økonomiske overskud, vi har i den her del af verden, og være med til, omend i mikroskopisk størrelse, at afhjælpe presset på lande, der er naboer til krigsramte nationer. Siden 1989 blev tallet 500 indføjet i aftalen. Vi har altså i 27 år modtaget 500 af de mest trængende flygtninge derude.

Siden 2006 har vi strammet skruen, så kun integrationsegnede flygtninge er kommet gennem nåleøjet.

En fin beslutning som nu er suspenderet.

Nu bliver jeg nødt til at spørge dig, Lars, hvordan sover du om natten? Du har med egne øjne set, hvordan folk lider under andres krige. Hvad har fået dig til at ændre 37 års politik?

Jeg har personligt været med på to ture sammen med henholdsvis Udlændingeservice og Udlændingestyrelsen, når de skulle udvælge kvoteflygtninge. De kvoteflygtninge, FN udpeger til os, er de mest gennemtjekkede flygtninge på planeten. Der er ingen økonomiske migranter. 99 pct. af de afrikanske flygtninge har aldrig hørt om Danmark, om bistandshjælp, børnecheck osv. De vil bare leve – og overleve, og det kan de ikke i de lejre, de bliver hentet i af forskellige årsager.

Jeg forstår udmærket, at Danmark som nation ikke kan tage enorme mængder af flygtninge. At vi hellere vil hjælpe i »nærområderne« er i min optik absolut mest hensigtsmæssigt. Hvis vi så bare gjorde det.

Jeg forstår helt sikkert argumentet om, at nogle flygtninge er nemmere at integrere end andre. Det viser vores korte historie med flygtninge. Men kan man så ikke bare gøre det? Lave en dagsorden, hvor vi selektivt kun vælger fra de lande, vi som danskere har været med til at fucke up?

Hvis vi skal tilsidesætte alle konventioner, så fint med mig, så længe vi fastholder et ansvar for egne handlinger og påtager os den »byrde«, det er at lege stormagt derude.

Amerikanerne har ingen problemer med at vælge flygtninge ud, og det er jo USA, vi følger i tykt og tyndt. Kan vi så ikke gøre det samme med f.eks. congoleserne?

Den konservative Kristian Ditlev Jensen afleverede denne svada efter beslutningen:

»Venstre smed i denne uge al anstændighed over bord ved at kræve en total afvisning af kvoteflygtningene. Danmark – mener regeringspartiet – har ikke, sådan lige pt., plads til de allersvageste flygtninge på hele kloden. Sindssyge, kvæstede, forfulgte oldinge og skamskudte frihedskæmpere fra totalundertrykkende regimer og traumatiserede, sårede, forældreløse børn i førskolealderen. Who cares? Venstre gør ikke. Thi pladsen røg til økonomiske migranter. Årtiers international etik knipset ad helvede til som en bundtyret cigaret.«

Lars, du har simpelthen svigtet dine egne idealer og humanisme. Der er ingen brugbar undskyldning for din handling ud over populisme og signalpolitik. Du er blevet forrået dybt ind i sjælen, og du skammer dig ikke engang over det.

Der er kort tid, til året rinder ud. Tag dog de 491 flygtninge, I har lovet at tage. Som Folketinget vedtog for tre år siden. Så kan I lukke og slukke ned for humanismen efterfølgende.

Det kan nås – gør det!

Jørn Stjerneklar er fotograf.