Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Lars Hovbakke: Dronningen skriver danmarkshistorie

»Dronningen mener, at det danske samfunds udvikling kun kan ses i tæt sammenhæng med udviklingen i Europa og den øvrige verden.«

15DEBLarsHovbakkeSoerensen-.jpg
Lars Hovbakke Sv?rensen Fold sammen
Læs mere

Med Thomas Larsens nye bog »De dybeste rødder – Dronning Margrethe fortæller om Danmark og danskerne« skriver dronning Margrethe 2. danmarkshistorie. I mere end én forstand. For det første med en række udtalelser, hvor hun går længere i retning af at give sine egne holdninger og meninger til kende om den danske samfundsudvikling, end hun nogensinde før har gjort. For det andet i bogstavelig forstand med sine mange forskellige betragtninger om Danmarks historie – både i oldtiden, vikingetiden og nyere og moderne tid.

Det sidste viser, at vi i Danmark har et unikt statsoverhoved, som kender sit lands og sit folks historie bedre end nogen anden monark i Europas øvrige ti monarkier.

Mere generelt er det også en af grundene til, at monarkiet i Danmark ifølge meningsmålingerne sammen med det britiske monarki er det mest populære i Europa. Når statsoverhovedet er så vidende om sit land, sit folk og dets rødder, som tilfældet er herhjemme, føler befolkningen også i højere grad, at hun interesserer sig for dem, end hvis statsoverhovedet ikke havde denne store viden.

Og nøglen til popularitet for en moderne monark i Europa er netop at demonstrere et levende og ægte engagement i sit land og folk. Det kan gøres på mange måder. Men dronning Margrethe gør det altså blandt meget andet ved at have en stor viden om Danmarks historie.

 

Dronning Margrethes »version af danmarkshistorien« er interessant. Dels fordi den bygger på en meget stor interesse for og viden om de ældre og ældste tider, som Dronningen bl.a. har et indgående kendskab til via sit mangeårige engagement i alt, hvad der rører sig inden for arkæologiens verden. I Danmark såvel som i udlandet. Dels fordi den bygger på Dronningens personlige viden om, hvad der er sket indadtil i kongehuset i den nyere og nyeste tid. Dels hvordan man opfattede de afgørende danmarkshistoriske begivenheder, f.eks. besættelsen, i kongefamilien. En viden, der bl.a. bygger på enten hendes egne eller hendes forældres erindringer.

På flere måder tilføjer Dronningen altså med sine udtalelser i bogen danmarkshistorien nye dimensioner.

Og Dronningens opfattelse af danmarkshistorien er vel at mærke ikke en snæversynet nationalistisk opfattelse. I bogen bekræftes derimod det billede, man har haft i mange år, hvis man har fulgt med i f.eks. Dronningens nytårstaler: At Dronningen mener, at det danske samfunds udvikling kun kan ses i tæt sammenhæng med udviklingen i Europa og den øvrige verden.

Vi har således i Danmark et statsoverhoved, der på forbilledlig vis skaber den kontakt mellem det nationale og det internationale, mellem fortiden og nutiden og mellem kongehuset og den øvrige del af samfundet, som er forudsætningen for, at et europæisk kongehus kan have en berettigelse og være populært i en moderne tid.