Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Barfoed skal kun gøre én ting: Han skal som i sit første pressemøde lade konservatismen buldre og brage. Barfoed talte klart og tydeligt om at bevare for at kunne forandre. Dér er banen. Barfoed ville bevare velfærdsstaten for i næste åndedrag at ville forandre den. Danskerne sukker i al fald efter politisk medspil og modspil på, hvor velfærdsstaten går hen.
Barfoed kan søge inspiration hos den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt. Hans parti, Moderaterna, er De Konservatives søsterparti. Reinfeldts succes som regeringsleder siden 2006 hænger sammen med hans klare tale om den svenske velfærdsstats fremtidsmuligheder. Ud fra en anerkendelse af, at velfærdsstaten i meget er de svenske socialdemokraters værk. Begrebet Folkehjem som et fælles hus er deres, men Folkehjemmet er nu alle svenskeres hus. Reinfeldts anerkendelse gav ham regeringsmagten, og med den magt har han formået at reformere arbejdsmarkedet og skattesystemet. Netop målet om bevarelsen er blevet udtrykt i dynamisk forandring. Velfærdsstaten er blevet videreudviklet på en smidig og fleksibel måde.
Så Barfoed har noget at leve op til. Hans udmelding om at indføre brugerbetaling ved f.eks. lægebesøg er da et signal, som kan diskuteres politisk. Men udmeldingerne skal hele tiden være funderet i tænkning omkring at bevare for at forandre. Politikken skal ikke være svar på enkeltsager, men skal have fremtiden som mål ud fra den kongstanke, at den ældre generation både har et generationsansvar og at den med stolthed og formaning vil overdrage ansvaret til næste generation. Klimaspørgsmålet i realitetsnære og løsningsorienterede punkter er selvfølgelig oplagt.
Først og fremmest må Barfoed med mod og ånd udfylde det politiske rum, der både klapper danskeren på skulderen og siger »godt gået« og taler til bekymringen. Potentialet er stort, men postulaternes tid er forbi, som da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen ved sin valgsejr i 2001 proklamerede Venstre som Det Moderne Folkeparti for alle og endda gjorde Socialdemokraternes hofsang, »Danmark for folket«, til sin.
Barfoed og De Konservative har ét skud i bøssen for at vise danskerne, hvad deres bidrag er. Hvad danskerne klart ved er, at det bestående hele tiden er i opbrud. Vi oplever en eksplosiv forandring i vor levetid, og vi skal hjælpes til at orientere os, så vi kan gøre det bedste for at sikre den næste generation. Politik er svar og handling i den sum, Folketinget kan præstere. Og den præstation savner i den grad De Konservatives aktive medvirken.