Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Lars Andersen fra AE-rådet blander tingene sammen

Lars Andersen bør glæde sig over globaliseringen fremfor at antyde, at den skulle bidrage til at trække Danmark i en skævere retning.

global
Vallensbæk er kåret som den mest globaliserede kommune. Men selv om globaliseringen er høj i Vallensbæk og på Vestegnen har borgerne i området haft de mindste gennemsnitlige stigninger i indkomsten.​ Gevinster høster borgerne i Nordsjælland, mener Lars Andersen. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) blander tingene sammen, når han i Berlingske kobler Axcelfutures kåring af Danmarks mest globaliserede kommune sammen med den svage indkomstudvikling i Vestegnskommuner.

Vi baserer vores kåring på, hvor meget virksomhederne i de enkelte kommuner eksporterer og importerer, hvor mange virksomheder i kommunerne, der er udenlandsk ejet, og hvor mange erhvervsindvandrere, der arbejder i kommunerne. I opgørelsen kommer Vallensbæk ud som vinderen, men også andre vestegnskommuner ligger højt.

AE-rådet har selv kigget på indkomstudviklingen i kommunerne siden 2010, og her ligger en del vestegnskommuner lavt, herunder Høje-Taastrup, Brøndby og Vallensbæk kommuner. Det får Lars Andersen til at stille spørgsmålstegn ved om Vestegnen nu også er Danmarks store vinder på globaliseringen.

AE har bare ikke undersøgt, hvorfor indkomsterne i vestegnskommunerne udvikler sig dårligere end på landsplan eller i eksempelvis Nordsjælland.

»Vestegnen scorer højt på vores globaliseringsliste, men lavt på den gennemsnitlige indkomstudvikling. Men det sammenfald betyder ikke nødvendigvis, at disse kommuner taber på globaliseringen. Måske er det faktisk omvendt.«


Det har Axcelfuture taget et hurtigt kig på. Og det er tydeligt, at vestegnskommunerne har fået flere indbyggere med lave indkomster, og færre indbyggere med høje indkomster. Men det er ikke ensbetydende med, at disse personer har haft en lav indkomstfremgang.

Eksempelvis er andelen af befolkningen i Vallensbæk, der er mellem 40 og 64 år og har dansk oprindelse, faldet med 5,6 procentpoint 2010-2017 mod et fald på to procentpoint på landsplan. Der er altså færre personer på Vestegnen fra »arbejdsmarkedets kernetropper«, som oftest har de højeste indkomster.

Omvendt er andelen af indbyggerne, der er indvandrere eller efterkommere, steget mere i de tre vestegnskommuner, som Lars Andersen nævner, end på landsplan og i Nordsjælland. Det samme gælder i øvrigt antallet af SU-modtagere.

Måske omvendt

Pointen er denne: Når AE-rådet opgør udviklingen i indkomsterne, gør de sig ikke den umage at undersøge årsagerne bag udviklingen. Vestegnen scorer højt på vores globaliseringsliste, men lavt på den gennemsnitlige indkomstudvikling. Men det sammenfald betyder ikke nødvendigvis, at disse kommuner taber på globaliseringen. Måske er det faktisk omvendt.

Jens Hjarsbech Fold sammen
Læs mere

Vi bilder os ikke ind, at vi har hele svaret på årsagen. Men demografi er en årsag – mere end globalisering. Så vi ved reelt ikke på den baggrund, om de kommuner har fået mindst ud af opsvinget, som Lars Andersen skriver.

Lars Andersen glemmer også en af globaliseringens oversete gevinster, nemlig importens betydelige forøgelse af forbrugernes købekraft gennem lavere priser og øget produktudbud. Det er bestemt også noget, der kommer lavindkomstgrupper til gode – måske endda mere end andre grupper. Derfor bør Lars Andersen glæde sig over globaliseringen fremfor at antyde, at den skulle bidrage til at trække Danmark i en skævere retning.