Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Landets klogeste er præget af en ukristelig uvidenhed

Kristendommen som almen viden er gået tabt, og selv de lærde har glemt, at teologien er videnskabernes dronning.

Når Morten Albæk bøjer næstekærlighedsbuddet, så det hedder »elsk din kollega«, udstråler han en ukristelig uvidenhed, mener Kathrine Lilleør. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Morten Albæk bøjer næstekærlighedsbuddet, så det hedder »elsk din kollega«, professor i statsvidenskab Ove K. Pedersen analyserer velfærdsstaten, så begrebet »dydig borger« historisk tilskrives en vælg-selv-kristendom, og professor Frederik Stjernfelt skriver en bog om Luther, hvor han kritiserer Luthers samfundssyn, som om de begge er opvokset i Aalborg og har gået i klasse sammen.

Kathrine Lilleør Fold sammen
Læs mere

Tre frisk-i-min-erindring-eksempler på, at kristendom som almen viden er gået tabt selv hos landets klogeste. I mine første 25 år har jeg levet i en tabskultur. Man skulle tro, at jeg havde vænnet mig til det, men jeg får det hver gang, jeg ser ned i videns-tabet, som triller Sisyfos sin globe over i min favn og skubber mig op ad sit bjerg. Bjerget tårner sig over mig, når middagsherrer og damer efterlyser det eksistentielle perspektiv, som kristendommen kan give, og udbeder sig et quick-fix mellem hovedret og dessert.

Fjern i blikket bliver man, når jeg siger, at kristen visdom kan man kun nærme sig ved kirkegang. Søndag efter søndag. Man skal være buddhistisk munk for at insistere på eftertanke og gentagelse. Lyder jeg ærgerlig? Så er det, fordi jeg er det. Jeg har nemlig så afgørende svært ved at forstå, at der er så få lærde fra andre fagområder end det teologiske, der kender kristendommens historie. Hvordan forestiller man sig, at man kan anlægge en bare nogenlunde pålidelig historisk reflekteret analyse af den vestlige kulturkreds-tradition, hvis man ikke har kendskab til kirkehistorie og dermed kristendommens forkyndelse i tidligere århundreder? Men måske skal man i vores tid være præstebarn for, at det forekommer som det naturligste af alt.

Teologisk dannelse

Det var på Øregård Gymnasium, at jeg midt i dansktimerne fik den tanke, at for at analysere forfattere før rundt regnet 1950, må man nødvendigvis orientere sig teologisk, fordi samtlige forfattere har en almen teologisk dannelse, der svarer til de to første år på teologistudiet i dag. Simpelthen.

»Manglende viden diskvalificerer vores indsigt og samtale, så den bliver overfladisk og falsk. Således bliver næstekærlighedsbuddet fladt og ukærligt, når det tænkes uden Gud, dydighed bliver småborgerlig, hvis det defineres uden tro.«


Læg dertil politikere, forskere, kunstnere. Alle havde de en viden om kristendom, som de helt naturligt og indforstået talte og skrev ud fra. Således også H.C. Andersen og hans eventyr, som blev mit ph.d.-emne, ikke fordi jeg havde særlig ambition om at skrive en ph.d. Slet ikke, faktisk. Men, fordi mine analyser af eventyrene, der viser, at de er funderet i et evangelisk-luthersk kristendomssyn, var så nyskabende og provokerende i H.C. Andersen-forskningen, at hvis jeg ikke havde skrevet ph.d.'en, var mine forskningsresultater hurtigt blevet glemt. Igen, hvorfor? Fordi Andersen-forskere ligesom det øvrige samfund ikke har den teologiske indsigt, der gør, at H.C. Andersens forfatterskab bliver fortolket med forståelse for digterens store teologiske indsigt og begavelse.

Kan det ikke være lige meget? Nej, for manglende viden diskvalificerer vores indsigt og samtale, så den bliver overfladisk og falsk. Således bliver næstekærlighedsbuddet fladt og ukærligt, når det tænkes uden Gud, dydighed bliver småborgerlig, hvis det defineres uden tro, og Luther banaliseres, hvis hans samfundstanker løsrives fra hans forkyndelse af, at i forhold til Gud er alle lige.

Altid, når den største københavnerteolog i det 20. århundrede, Lutherforsker, kirkehistoriker og Regensprovst, professor Leif Grane, tog ordet i 80erne ved Regens-festerne, mindede han om, at teologien er »videnskabernes dronning«. For teologi er magtfuld viden, der rækker langt ind i alle andre fag. Sådan var det. Sådan er det. Selvom selv de klogeste ikke længere ved det.